Ring til os: +45 21 22 10 82

Swipe til siden for at se flere billeder.

Skøn ejendom med udsigt til Basnæs Nor

Skøn ejendom med udsigt til Basnæs Nor – beliggenheden er helt særlig på denne fine ejendom, som ligger på en blind vej med fri udsigt til marker og hav.

Her er tale om en skøn lille ejendom velegnet til 2 familier eller familien, som har store teenagebørn eller drømmer om at have Bed & Breakfast. Mulighederne er mange og der er også mulighed for dyrehold/hestehold og leje af ekstra jord.

Den dejlige ejendom er velholdt med den mest vidunderlige have med store træer, frugttræer, blomster og flere hyggelige terrasser. Fra den store terrasse imellem husene er der den mest betagende udsigt til Basnæs Nor og på aftenterrassen kan du nyde en sundowner, når dagen går på hæld og arbejdet er slut.

Hovedboligen har et fint bryggers, dejligt og pænt badeværelse og et stort køkken i åben forbindelse med vinkelstuen, hvorfra der også er opgang til 1. salen, hvor der er 2 store værelser. Det ene fungerer som stue og har en skøn lille altan med den smukke udsigt. I forbindelse med køkkenet er der udgang til den helt vidunderlige udestue, som kan  bruges det meste af året – også her er der en herlig udsigt.

Den anden bolig har et stort køkken/stue/alrum og et badeværelse og på 1. salen 2 gode værelser.

Garage, stald, værksted, hønsegård – masser af plads i udlængen. Når du arbejder i køkkenhaven eller sidder i det hyggelig drivhus har du den dejligste udsigt – man kan kun blive glad, når man sådan en udsigt.

Du har ikke langt til strand og hav fra ejendommen. Kobæk strand er en vidunderlig strand – se mere om Kobæk Strand her, som ligger på den anden side af Skælskør, hvor de daglige indkøb kan foretages. Skælskør er en skøn lilleput by med de hyggeligste huse, dejlige forretninger og en meget hyggelig havn med både restauranter og fiskeudsalg – lækre fiskefrikadeller, bare mums. Læs mere om Skælskør her.

Drømmer du om lidt mere “storby” kan både Næstved og Slagelse opfylde alle dine ønsker med hensyn til kulturelle indslag, shopping, biograf, teater, svømmehaller, sportsfaciliteter – du finder det hele her. Se mere om Slagelse her og Næstved her.

På Borreby Herreborg, som ikke ligger langt fra ejendommen finder du Borreby Teater – altid et besøg værd. Se mere om Borreby her.

Bussen kører for enden af vejen på Stignæs Landevej, ligesom skolebussen gør, så det er ikke noget problem at komme i skole eller til byen med offentlige transportmidler.

En dejlig ejendom til den naturglade familie, som absolut skal opleves.

Kontakt ejendomsmægler Anne Klee på 2122 1082 og høre mere om denne lille perle.

 

 

 

Facebook
Facebook
Twitter