Ring til os: +45 21 22 10 82

Swipe til siden for at se flere billeder.

Smukt beliggende liebhaver heste- og jagtejendom i Nebsmølle tæt på Ringsted

Smukt beliggende liebhaver heste- og jagtejendom i Nebsmølle/Jystrup

Her må du overgive dig til den ubeskriveligt velbeliggende, meget velholdte og skønne ejendom.

Ejendommen ligger omkranset af gammel skov og fuldstændig ugenert. Du kører ad din smukke vej langs skoven og stengærdet, passerer din sø og ind på din ejendom, som ligger for enden af vejen – højt placeret knejser boligen med en betagende udsigt til alle sider.

374 kvm bolig i sydlandsk inspireret stil med smukke gulvklinker, rustikke, fine og lækre detaljer i hele boligen. Hele stueetagen har flotte fransk inspirerede klinkegulve med varme, en hyggelig pejs/brændeovn, stort køkken/alrum med udsigt til søen. Her er store smukke rum overalt med masser af plads og fra alle rum udgang til terrasser og her kan du leve det gode liv på landet.

Første salen byder på 3 værelser, en stor møblerbar repos og så et værelse med den skønneste balkon og walkin-closet.

Her er en helt særlig og skøn stemning i hele boligen, som indeholder så mange smukke og særprægede detaljer, som f.eks. den flotte trappe til 1. sal, der afsluttes af et håndsmedet gelænder om trappehullet. Du føler dig hensat til et landsted et andet sted end Danmark med bl.a. de lækre terrasser, som oser af hygge og indbyder til det skønne udeliv.

Specielt området omkring poolen er helt særligt stemning med en overdækning i tegl på kraftigt rundtømmer, som giver læ for sol og evt. regn. Det er en lounge som indbyder gæster til mad, hygge og et dyp, samtidig med, at du kan nyde den smukke natur omkring dig.

Et højloftet orangeri er under opførelse – her kan du nyde udelivet og udsigten, dyrke krydderurter, tomater eller bare have nogle flotte oliventræer eller hvad du nu drømmer om i dit orangeri. Tiden vil nærmest stå stille her, og det er et skønt sted at fordybe sig i en god bog på en overskyet dag. Der er så god plads at en middag for den store familie/vennekreds er en mulighed.

Boligen egner sig til familien, som elsker at være midt i naturen, der nyder at have heste eller andet dyrehold hjemme. Det er også en ejendom, som jægeren vil elske. Omgivet af skov, egen sø, mulighed for endnu en sø, fredsskov – her er det hele og samtidig et flot og godt jagtterræn. Du kan tage jagtriflen over skulderen og jage den flotte råbuk – hvis du drømmer om det, eller have et par gode venner med ud og se om der er en fasan. Du kan også sadle hesten op og ride lige ud i skoven – hvis det er hestelivet du drømmer om. Her er plads til mange drømme.

Udover marker, skov, sø og folde, er der ca. 9000 juletræer, hvoraf ca. et par tusinde er klar til at blive fældet og solgt. Træerne er plantet løbende siden 2008.

Ejendommen byder på uendelige muligheder for et aktivt liv i pagt med den meget betagende natur, som omgiver ejendommen.

Udover den store, dejlige bolig, er der yderligere en bolig til ejendommen, hvor der er en lille lejlighed til overnattende gæster eller bare teenageren, som gerne vil “flytte hjemmefra” lige ved siden af. Resten af den ejendom, hvor lejligheden ligger kan udnyttes til jagtstue, værksted eller hvad du nu drømmer om – det trænger til en kærlig hånd.

En stor lade med godkendt plads til pille/korn fyr og værksted og plads til halm, maskiner og hestebokse, yderligere et par udhuse – heraf et smukt gammelt udhus i kampesten, som er fredet. Der er ingen gamle grisestalde el. lignende som skal rives ned. 

På gårdspladsen er der en flot dobbelt carport med et stort opbevaringsrum.

Ord kan ikke beskrive den fornemmelse og følelse du får, når du ankommer og opholder dig på dette skønne sted – kom og opleve stemningen, ejendommen, terrasserne og den skønne natur.

Jeg tænker, at du er blevet fristet!

Omkring ejendommen:

Området omkring ejendommen er på én gang både historisk og nutidigt. Med nærmeste by Jystrup inden for 5 minutter finder du indkøb, skole, idræstforeninger, kirke og meget meget andet – se mere her. Du har Skjoldenæsholm skovene med Gyldenløves Høj, Valdemar Atterdags borganlæg, Skjoldenæsholm Golfbaner, Knud Lavards Kapel, Skjoldenæsholm Slot med dejlig restaurant, Friluftsbad og ikke mindst flere gårdbutikker hvor økologi er i højsæde. Alt er indenfor rækkevidde. I Jystrup får du en god landsby stemning selvom byen er vokset stor.

Der er 8 minutter til Vestmotorvejen og dermed ca. 45 minutter til København, 25 minutter til Roskilde eller 8 timer til du kan være i New York. Ringsted Kommune har som én af de få kommuner i Region Sjælland oplevet befolkningstilvækst de sidste 10 år, og er lige pt. igen ved at blive udbygget hvilket fortæller om gode tilbud i kommunen, nærhed til resten af Danmark og i 2018 indvies den nye hurtigbane til København – 25 minutter så er du der. Du kan se mere om Ringsted her

Kontakt ejendomsmægler Anne Klee på 2122 1082 og hør mere om denne helt særlige ejendom.

 

 

Facebook
Facebook
Twitter