Ring til os: +45 21 22 10 82

Balstrupgård – herskabelig slægtsgård og 60 ha super landbrugsjord og udviklingsmuligheder med boliger og erhverv

Swipe til siden for at se flere billeder.

Balstrupgård – herskabelig slægtsgård og 60 ha super landbrugsjord og udviklingsmuligheder med boliger og erhverv

Balstrupgård er én af Danmarks måske ældste slægtsgårde i ubrudt eje i slægten. Ejendommen ligger bynært til Ringsted og fremtræder herskabeligt i sit udtryk med flot indkørsel med jernport og søjler samt gårdsplads omkrandset af 2 velholdte længer og stuehuset. 

Stuehus er opført år 1864 og de to længer år 1900 og til sammen danner de en smuk gårdsplads med rigtig god stemning – længer fremstår i fin stand med bl.a. godt tegltag fra år 2000, solide facader og sokkel. Længerne har de sidste 10 år været udlejet, og øst-længen indeholder en café og tøjforretning/brugskunst og varemodtagelse. Vest-længe er udlejet og anvendes pt. ikke af lejer og kan benyttes til garage, værksted/hobbyrum eller showroom.

Stuehuset på i alt 400 kvm, har 6 særdeles flotte stuer med plankegulve og næsten alle vinduer er udskiftet ca. år 2000, hvor der også er lagt nye plankegulve i flere stuer og hele 1. sal. Mod syd og vest går vinduer til gulv og giver et smukt lysindfald til de højloftede stuer. Fra flere stuer er der direkte udgang til terrasse og haven med bl.a. store flotte træer, og fra terrassen som er hævet over terræn er der flot udsigt til landskabet. Der er ca. 130 kvm u-udnyttet loftrum i vestenden af bygningen samt 90 kvm kælder. Hovedindgang afspejler en smuk hall med flot trappeforløb til første sal. Der er bad og toilet i stueplan og på 1. sal. Der er i alt 5 værelser på 1. sal og her er der gode plankegulve overalt.

Boligen er i sit ydre solid og god med stabile facader og tage, og trænger indvendig til opdatering, ligesom bygningen trænger til energi-renovering. Der opvarmes pt. med oliefyr samt brændeovne/brændeovnsindsatse. Facaden er blevet renoveret ca. år 2003 med sandblæsning og pudset op.

Stuehus og de to længer ved gårdspladsen er med bevaringsværdi 3. Lade med bevaringsværdi 6. Der forventes fibernet år 2022.

Landbrugsjorden fordeler sig med ca. 53 HA EU-støtteberettiget areal, ca. 3,5 HA tilplantet med skov i 2018 kaldet “Hyrekrogen” som har fredsskovstatus. Landbrugsjorden omfatter også 2 eftertragtede “facadegrunde” på hver sin matrikel med mulighed for udvikling til henholdsvis boliger og erhvervsbyggeri på ialt ca. 3,6 HA.

Landbrugsjorden er iflg. Arealinformation kategoriseret som JB6 og dermed rigtig god og frugtbar agerjord (sandblandet lerjord) i næsten fladt terræn og med gode tilkørselsforhold. Jorden består hovedsageligt af én matrikel/mark på 47 HA iflg. tingbogsattest, samt nabomatrikel på 5 HA – og er dermed et godt sammenhængende areal.

Der medfølger almindelige betalingsrettigheder til det støtteberettiget areal. 

Der er almindelige jagtmuligheder på ejendommen, og der kan nedlægges råvildt og markvildt, og der er mulighed for etablering af vildtremisser.

Matrikel 4a og 4ap er beliggende nord for bygningerne ud mod Øster Ringvej og 4ap på 23.334 kvm vil være ideel som facadegrund for en større detalihandels- eller erhvervsvirksomhed, supermarked mv. som ønsker synlighed – der er tilladelse til erhverv med miljøklasse 3-5 i 3 etagers højde (16 meter) og med bebyggelsesprocent 50.

Matrikel 4a på 12.543 kvm er i kommuneplanen beregnet til boligformål i max 2 etager (8,5 meter) og med bebyggelsesprocent 40. Der kan evt. skabes bofællesskab på denne matrikel eller i sammenhæng med stuehus/længer og den store have, hvor der kan være fællesaktiviteter med større nyttehave, petanque, værksteder, fællesspisning og gæsteværelser.  Du er ude på landet og alligevel bynært og tæt på vestmotorvej og offentlig transport. 

Ringsted Kommunes planafdeling har oplyst, at de gerne medvirker til udarbejdelse af lokalplan for de to matrikler med udviklingspotentiale.

Der er 3 km til Ringsted Station, 1.800 meter til Vestmotorvejen, 66 km til Københavns Lufthavn og 61 til Rådhuspladsen i København. 

Orange tekst er aktive links du kan trykke på.

Ringsted er den eneste by i Region Sjælland som gennem finanskrisen har oplevet stigning i antal arbejdspladser og indbyggertal, og byen oplever at flere erhvervsvirksomheder ønsker at etablere sig – dels i den nye Businesspark Ringsted og dels i etablerede industri/kontor områder i Ringsted og Benløse. Byen er for ca. 10 år siden blevet udbygget med et af Danmarks største Outlet-centre. Der udbydes lige nu grunde/lokaler i et nyt detailhandelsområde ved siden af Outlet-centret kaldet Ringsted Retail. Ringstedet (også ved Outlet-center) er et rigtig godt indkøbsområde med stor Føtex og mange specialbutikker.

Bymidten i Ringsted er blevet et attraktivt område med flot belægning og “rum i rummet”  og med flere cafeer/restauranter, og til sommer åbner en café lige midt på torvet. Er du til sport findes det store Ringsted Sportscenter, som udbygges væsentligt i det kommende år, og ved siden af Ringsted Bibliotek og Borgerservice. Det er også på sportscentrets udendørsarealer samt i Anlægspavillion at den årlige Ringsted Musik Festival afholdes. 

Ring til Ulrich på 5115 0535 og bestil fremvisning af Balstrupgård. 

TJEK BOLIGLÅN

Land & Bolig formidler salg af alle typer ejendomme på landet, og vi sætter en ære i god service og stor faglighed for vores købere og sælgere.

Skal du – eller kender du måske én som skal, sælge ejendom på landet vil vi sørge for kompetent og ordentlig betjening og modtager gerne dit tip eller en henvisning.

Facebook
Facebook
Twitter