Ring til os: +45 21 22 10 82

Dejlig landvilla med jordvarme beliggende i smuk, kuperet natur ved Allindelille

Swipe til siden for at se flere billeder.

Dejlig landvilla med jordvarme beliggende i smuk, kuperet natur ved Allindelille

Dejlig landvilla med jordvarme beliggende i smuk og kuperet naturområde ved Allindelille. Hvis du siger ja til at bo fredeligt og med skøn udsigt fra alle vinduer året rundt – kan boligen blive din.

 

Stor ugenert landvilla på 231 kvm. Ejendommen har en nyere indrettet længe samt en tilstødende længe der er klargjort til istandsættelse. Boligen har 3 værelser, 2 badeværelser, store stuer og et stort køkken/alrum med direkte udgang til skøn stor have.
I den flot istandsatte længe, er der kræset for detaljerne, hvor den herlige stue med fantastisk udsigt er; stuen er indrettet med hyggelig bar og storskærm, og bruges både til fest og som teenage afdeling. Lækkert badeværelse, værelse, éntre, mellemgang og super godt indrettet bryggers med vaskemaskine/tørretumbler, skabe og god bordplads. I denne del af bygninger er alle gulve belagt med store, flotte rustikke fliser og én væg står flot i sandsten, som matcher rummet fint. Alle rum opvarmes med gulvvarme i den nyligt istandsatte del af huset – varme kommer fra jordvarmeanlæg, og i anden del af huset er opvarmning suppleret med varmepumpe luft/luft og brændeovn.

Den istandsatte længe har en uudnyttet tagetage, der vil være ideel at indrette til værelser. Der er allerede et disponibelt rum, som imidlertid ikke er medregnet i boligarealet. I den anden del af huset er der 2 store værelser på 1.sal, hvor det ene har direkte adgang til dejligt praktisk badeværelse med brus og el-gulvvarme. 1. salen har også en møblerbar repos.

Der er delvis ny klimaskærm i hvidpudset facade, og materialer til, min. de 2 gavle på den istandsatte, længe medfølger.

Prøv at forestille dig at du spiser morgenmad en flot forårsdag eller en klar frostmorgen, og har udsigt til rådyr i haven og gæs/svaner svømmende i mosen – det lyder da godt og som en behagelig tanke.

På havens nordlige side findes et godt udhus ca. 26 kvm samt brændeskur og hønsehus.

Haven er anlagt som naturgrund med ældre randbeplantning, bålplads og gode muligheder for køkkenhave og krydderurter, hønsegård eller hundegård, og der er også plads til en flok geder. Grunden er på hele 4.431 kvm og i god afstand fra boligen findes de flotteste store træer som giver god kontrast i det kuperede landskab. Et landskab som inspirerer til oplevelser og gode gå- eller cykelture.

Ejendommen er beliggende i Ringsted Kommune.

De naturmæssige værdier findes i stort tal i området med bl.a. Allindelille Fredsskov med unik flora, Haraldsted Sø og Vrangeskov, Vesterskov og Haraldsted Skov, Mølleskoven og Skjoldenæsholm Skovene, ligesom der er mange gode ture i det åbne landskab ad hyggelige trampestier og småveje. Der findes mange andre kulturværdier i landskabet, som eksempelvis Knud Lavards Kapel og Valsøgård. Af andre attraktioner i nærområdet kan bl.a. nævnes Sporvejsmuseet og Skjoldenæsholm Golfklub 

Et stort aktiv i området er Oplevelsesstien – en 25 km lang sti gennem Ringsted Kommune – her får du de flotteste udsigter og en særpræget natur på din vej.

At bo i Haraldsted/Allindemagle sogne betyder at du automatisk bliver en del af et meget aktivt lokalmiljø. Lokalrådet arbejder for udvikling og gode oplevelser og arrangementer, og du og din familie skal være meget velkommen. Se om sognet og lokalområdet her.

Allindelille Friskole, som er et attraktivt tilbud i området,  ligger under 2 km fra boligen ad rolige veje. Her finder du også SFO og daginstitution – og det er en skole på landet med særdeles god drift og stor søgning.

I tilknytning til skolen ligger Allindelille Idrætsforening med eget klubhus og gode idræts- og motionshold. Er du til vinterbadning, så foregår det ved Haraldsted sø, hvor der også er sauna – foregår i regi under Ringsted Ro- og Kajakklub .

Til Ringsted har du 11 km med steder som OutletCenter, Teater- og Kongrescenter, indkøbscenter Ringstedet, Svømmeland og Ringsted Sportscenter og det ny-etablerede og hyggelige torv i bymidten, samt alle specialbutikkerne i bymidten. 

Nærmeste indkøb er i St. Merløse – ca. 6 km fra boligen.

København når du på under en time i bil og der er 10,5 km til vestmotorvejen.

Alt i alt en super velbeliggende villa i et dejligt område, hvor du stadig har mulighed for at sætte dit personlige præg – og i hvert fald en skøn bolig, som er værd at komme og se. Book en fremvisning nu.

Kontakt Land & Bolig på 2122 1082 og bestil en fremvisning af ejendommen.

TJEK BOLIGLÅN

Facebook
Facebook
Twitter