Ring til os: +45 21 22 10 82

Swipe til siden for at se flere billeder.

Dejlig villa med fin udsigt – Fårevejle

Dejlig villa med fantastisk udsigt 

Tidligere lå det legendariske pandekagehus Hyldebo her på matriklen, og idag ligger et flot træhus hus med den smukkeste udsigt til alle sider. Lammefjorden, Fårevejle Kirke og i det fjerne observatoriet i Bror Felde ses fra ejendommen, som ligger højt og smukt i landskabet. Her er virkelig tale om et panorama view.

Ejendommen er meget velegnet som fritidshus – der er mulighed for flexboligordning – da huset virkelig har sommerhuspræg. Træbeklædt med olieret mahogny, enkelt og hyggeligt køkken/alrum med brændeovn.  Store flotte vinduespartier, som giver et smukt lysindfald, trægulve og mange store dejlige rum. Den skrånende 1432 kvm have er super hyggelig med sydvendt gårdmiljø som er omkrandset på 2 sider af huset og på den 3 side af en fantastisk udestue “Driverhuset”, og er inddelt i forskellige “haver” med gamle stauder og andre bede, så der er skabt forskellige rum i haverummet. 

Ejendommen fremtræder velholdt med med træbeklædning fra 2010, ligesom døre og vinduer i træ/alu også er fra 2010 og taget er fra 2004 på det arkitekttegnede hus.

Boligen byder på i alt 172 charmerende kvadratmeter, og dertil får I en skøn udestue på 18 kvadratmeter, som blev opført i 2005. Der er adgang til udestuen fra boligens opholdsstue og fra et skønt, sydvendt gårdmiljø foran huset. Foruden opholdsstuen byder stueplan på et soveværelse, et badeværelse, en entré samt et stort køkken-alrum.

Her er tale om et stor dejlig bolig på 172 kvm med 2 badeværelser, stort køkken/alrum, flere stuer/værelser og bare super beliggenhed. 

Ejendommen ligger midt i Geopark Odsherred og du kan læse mere mere her. Bussen kører lige uden for døren til skolerne i Fårevejle og Fårevejle Station, hvor du kan komme videre ud i verden med tog. Her er alle muligheder for at nyde udelivet på både mountainbike, på vandrestier i det åbne land og i skoven, hvor du også finder shelters på din vej. Er du til strandliv, kitesurfing eller fiskeri, så ligger Ordrup Strand tæt på ejendommen, ligesom som smukke Ordrup Næs.

Er du til golf kan du boltre dig på Dragsholm Golf 1,5 km fra Åsvej, ligesom du kan nyde en sublim middag på Dragsholm Slot. Sommerland Sjælland ligger heller ikke langt fra ejendommen, ligesom du har 25 minutter til Holbæk og Nykøbing F og 1 time til København. Et aktiv lokalområde for både voksne og børn med masser af muligheder for at nyde livet både vinter og sommer, uanset om du ønsker at bo her hele året eller blot nyde fritiden her. 

Klik på de orange links og lad dig inspirere.

Dette dejlige hus skal opleves og du kan book en fremvisning hos Land & Bolig på 21221082. 


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/landogbolig.dk/public_html/maegler/wp-content/plugins/ultimate-social-media-icons/libs/sfsi_widget.php on line 238
Facebook
Facebook
Twitter