Ring til os: +45 21 22 10 82

Højt til himlen, kig til Mælkevejen og god beliggenhed i et dejligt område på Lolland – fritidshus eller helårsbolig

Swipe til siden for at se flere billeder.

Højt til himlen, kig til Mælkevejen og god beliggenhed i et dejligt område på Lolland – fritidshus eller helårsbolig

Højt til himlen, kig til Mælkevejen og god beliggenhed i et dejligt område – er det her du skal bo?

Dejlig villa på 138 kvm med skøn beliggenhed 600 m fra stranden og skøn natur.

Her er fred og ro til dig, som ønsker at udfolde din kreativitet eller som ønsker dejlig natur lige uden for døren, enten hele året eller til fritidsbrug – huset rummer begge muligheder. Her er tale om en super fin villa, som stort set er klar til at du kan flytte ind. Stor entré med indgang til 2 stuer ensuite, stort værelse med walk-inn skabsværelse. Stort og pænt køkken med dejligt viktualierum. Mellemgang med udgang til et stort og pænt badeværelse, samt et dejligt værksted – på bagsiden af værkstedet er der yderligere et rum. Førstesalen er ét stort højloftet rum, som du kan inddele som du vil – idag er der en hyggelig stue med plads til overnattende gæster. Det smukke røde tegltag er fra 2005 og forberedt til at du kan lave en stor vestvendt balkon/terrasse med den smukkeste udsigt til Langelandsbælt. Alle steder du kigger ud er der fredelig og smuk natur. Der er en fin garage med et haverum.

Ejendommen er opvarmet med el og der er solceller til at supplere elforbruget. Både i stueetagen og på første sal er de brændeovn og i stueetagen er desuden en luft/luft varmepumpe. Her er en dejlig og nem have og den hyggeligste vestvendte gårdhave, hvor de er mulighed for at etablere permanent udsigt til vandet.

En rigtig dejlig villa, hvor alt det væsentlige er udskiftet og i orden.

 

For enden af vejen ligger vandet og Kastbjerg strand og tæt på ejendommen ligger Nybølle strand, hvor der både er sandstrand og badebro. Her er rig mulighed for at komme ud i naturen og nyde det smukke Lollandske landskab eller tage på besøg hos nogle af de mange kunstnere, som har slået sig ned i området. Her er alt hvad hjertet kan begære af kultur, keramik, glas, strik, mad, øl og økologi dyrket i den fede Lollandske muld.

Området gemmer på mange kulturperler – en af de store som bør nævnes er Dodekalitten, som er en fantastisk oplevelse – højt beliggende, majestætisk og betagende i et område med mange gravhøje – du kan fornemme historiens vingesus her. Læs mere om Dodekalitten her. Kunstinteresserede kan se mere på Nakskov kunstforenings hjemmeside her.

Nakskov er en skøn by, som rummer alle de bekvemmeligheder, som vi ønsker os af indkøb, fornøjelser og smukke gamle huse – eller hvad ønsker du dig? Se mere om Nakskov her og om naturparken Nakskov Fjord.

Fra Bandholm og Kragenæs går der sejlture ud i Smålandsfarvandet til de små øer Fejø, Askø, Femø og Vejrø, som hver især betegner sig om perler – og med god grund. Livet på øerne rummer mange gode historier, aktiviteter, initiativ og fællesskaber og er ideelt til dagsudflugter. 

Knuthenborg Safaripark ligger ikke så langt fra ejendommen og her kan du opleve dyrene på savannen i den smukke store park. Her er også en god legeplads til de mindste og plads til hygge for de voksne. Se mere om Knuthenborg her.

Horslunde, som ligger tæt på ejendommen, har indkøb, skole, restaurant m.v. – læs mere her. Offentlig transport 400 m. – til Horslunde. Frederiksdal ligger lige nord for Nakskov og er repræsentant for en af de mange gode historie der kan fortælles om Lolland og hvad du kan bruge kirsebær til – se bare her

Som du kan læse, så bugner området af muligheder, for dig der ønsker et aktivt liv i et dejligt område.

Det hyggelig hus er velegnet til fritidsbrug eller som helårsbolig for den lille familie eller dig der bare ønsker en oase at nyde fritiden i.

Kontakt Land & Bolig på 2122 1082 og hør mere om mulighederne.

TJEK BOLIGLÅN

 

 

 

 

 

Facebook
Facebook
Twitter