Ring til os: +45 21 22 10 82

Swipe til siden for at se flere billeder.

Landejendom med nyindrettet 1. sal – gode udlænger og 3,6 ha jord

Dejlig landejendom med nyindrettet 1. sal – gode udlænger og 3,6 ha jord ca. 8 km fra Kalundborg

Herlig landejendom med et super godt stuehus på 214 kvm med 4 gode værelser, 2 badeværelser, 2 stuer og et meget hyggeligt og stort køkken/alrum. Et stort godt bryggers med udgang til både terrasse og garage – her kan du komme tørskoet ind med dine indkøb. Fint disponibelt rum med plads til opbevaring. På 1. salen træder du op i en meget stor og hyggelig stue med dejlig balkon og fantastisk udsigt over den tilhørende jord, og der er netop etableret 2 værelser og et helt nyt badeværelse med kar samt en lille stue. 1. salen kan være oplagt til at indrette en selvstændig lejlighed til teenagere, udlejning eller hvad du kan forestille dig at anvende pladsen til. 

Ejendommen ligger flot i landskabet med dejligt udsigt over egne marker og et flot kik til Kalundborg og horisonten.

Der er flere gode udlænger på ejendommen. En tidligere stald, som idag benyttes til hønsehus, en stor højloftet garage/halmlade, en tidligere kostald med mange anvendelsesmuligheder og en ekstra bygning med både garage/værksted. Alt i alt en ejendom med mange muligheder for dig der ønsker dyrehold eller dig der ønsker at lave en gårdbutik, eller håndværkeren, en der ønsker at have værksted og forretning lige uden for døren eller du bare har en pladskrævende hobby. 

Du kan gå eller cykle en dejlig aftentur ud i den flotte natur med de gode oplevelser, som følger med.

Tæt på ejendommen ligger den hyggeligste landbørnehave med super muligheder for dine børn. Inden for 1,5 km har du Rørby Skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter, benzintank og en Dagligbrugs.

Ejendommen ligger ca. 8 km fra historiske Kalundborg – en by, som har alt hvad du kan ønske dig af faciliteter og et meget aktivt foreningsliv og ikke mindst hyggeligt havnemiljø med en god fiskehandel. Du kan læse mere om Kalundborg her

Den dejligste badestrand ligger blot 4,5 km væk ved Svallerup, en god og børnevenlig strand. Tissø med det unikke fugleliv, er et gammelt vikingeland, ligger heller ikke langt fra ejendommen og holder du af mere rå natur, er der helt fantastisk på Asnæs. Læs mere om Tissø her og Asnæs her

På lidt over en time er du i København med enten tog eller bil.

Her er rigtig mange muligheder for familien, som elsker natur og vil nyde det gode liv på landet, måske med erhverv på hjemmeadressen.

Kontakt ejendomsmægler Ulrich Hjort Hansen på 5115 0535 og hør mere om muligheder på denne dejlige ejendom.

 

 


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/landogbolig.dk/public_html/maegler/wp-content/plugins/ultimate-social-media-icons/libs/sfsi_widget.php on line 238
Facebook
Facebook
Twitter