Ring til os: +45 21 22 10 82

Landvilla til dig der vil bo naturskønt og sætte dit eget præg på din bolig

Swipe til siden for at se flere billeder.

Landvilla til dig der vil bo naturskønt og sætte dit eget præg på din bolig

Beliggenheden på denne landvilla er helt unik. Landvillaen ligger så fint i svinget på Skee Huse, hvor kun vejens beboere færdes.

Den gode atmosfære i den hyggelig landvilla fejler ikke noget. Her er et stort køkken med spiseplads og udgang til stort bryggers. 2 mindre stuer og et badeværelse og på 1. salen er der en stor møblerbar repos – måske til kontor eller symaskine og 2 store gode værelser. Meget af villaen fremtræder i original stand, her er blandt andet et fint gammelt Tectum køkken, som mange vil sætte pris på og andre vil udskifte. De fleste af vinduerne har fået skiftet ruder, hoveddøren er skiftet og der er en nyere varmepumpe og brændeovn. Ejendommen er kloakeret og der er indlagt fibernet.

For dig, der har lyst til at sætte dit helt eget præg på din bolig, så er der her en fin mulighed. Praktisk størrelse grund på ca. 1000 kvm – her har du ikke brug for mere udeplads, for naturen er lige uden for døren. 

Allindelille Fredsskov ligger for enden af vejen – ca. 250 meter og mulighederne er mange for at ride udendørs – flere naboer har også heste. Fredsskoven har en helt specielle flora pga. kalklag, og er fantastisk dejlig at gå ture i med højskov, mose og søer – se mere om skoven på her.

Et kapitel for sig er Allindelille Friskole – det er en fantastisk skole og den ligger bare 800 meter fra huset, så bliver det ikke nemmere at komme i skole for jeres børn.

Skolen er i konstant udvikling og sidste skud på stammen var en multibane, og der er flere planer i støbeskeen. I tilknytning til skolen er den lokale idrætsforening med mange gode motionstilbud for alle aldersgrupper. Vi kan anbefale mandagstæsk – se mere om sport og idræt på Allindelille IF.

Lokalområdet er præget af aktive mennesker, som bl.a. sker i Haraldsted Allindemagle lokalråd. Herfra udspringer mange gode ideer og arrangementer. Se mere på Flueblomsten og du kan også finde lokalrådet på Facebook under Flueblomsten, hvor du kan holde dig orienteret om, hvad der sker i området.

Der er så meget natur og kulturhistorie i området, bl.a. Ringsted Oplevelssti, Knud Lavards Kapel, Vrange Skov og Vesterskov samt alle skovene omkring Skjoldenæsholm. Landsbyen Jystrup har desuden en Dagligbrugs og ellers vil du formentlig foretage indkøb til/fra arbejde eller i St. Merløse eller Hvalsø.

Nærmeste større by er Ringsted hvor du har alt – shopping, Outlet Center, lækker svømmehal, Ringsted Teater/Koncertsal, bibliotek og meget meget mere – og ikke mindst det flotte og nyrenoverede torv. Ringsted Kommune er den kommune i Region Sjælland som gennem længere tid har den største tilvækst både i antal indbyggere og arbejdspladser, så der sker noget her.

Fra Ringsted findes den nye togforbindelse til København hvor rejsetiden kun er 28 minutter – ja det er hurtigt.

Kom og lad dig forføre på Skee Huse – du kan også tage en is fra Skee Ismejeri som har åben stort set hele døgnet. Klik på de orange links og lær dit nye område at kende. 

Kontakt ejendomsmægler Anne Klee på 2122 1082 og hør mere om denne dejlige ejendom.

Land & Bolig formidler alle typer boliger på landet, landbrug, skove mv. og vi sætter en ære i at servicere vores købere og sælger på bedste vis.

TJEK BOLIGLÅN

Facebook
Facebook
Twitter