Ring til os: +45 21 22 10 82

Meget velholdt landvilla med stor garage og flot udsigt

Swipe til siden for at se flere billeder.

Meget velholdt landvilla med stor garage og flot udsigt

Meget velholdt landvilla med stor garage og flot udsigt

Herlig villa i udkanten af Ringsted – super godt vedligeholdt. Bolig på i alt 220 m2 samt garage/værksted/hobbyrum på 100 m2 og udhuse på henholdsvis 22 og 28 m2. Her er alt hvad du skal bruge – og i bedste stand!

Boligen som består af det oprindelige hus fra 1928 samt tilbygning fra 1992, har 2 gode badeværelser, hvoraf det store er renoveret i 2019 med stort spa-badekar og brus – bare lækkert. I tilbygningen er der gulvvarme overalt, samt et mindre badeværelse, stort dejligt bryggers og depotrum med hylder, stort soveværelse/kontor, samt entré og bag-indgang.

Via den oprindelige hall er der flot trappe til 1. sal samt indgang til stor stue og køkken. Køkkenet fra Kvik etableret i 2005 er udført i hvidtonet træ og har en stor spiseplads. Til de gode aftener med besøg, er der i åben forbindelse med stuen en flot spisestue. Skønt er det, at stuen har direkte udgang til terrasse hvor den dejligste udsigt er over marker og landskab, og du kan nyde sommeren og samvær med venner og familie. Der er lavet gulve i stue og spisestue i 2005 med gulvvarme og belægning med ahorn laminatgulv som fremstår lyst, dejligt og i god stand. Alle vinduer i oprindelig bolig er fra 2003 med thermoruder.

1. salen har 3 gode værelser samt repos. Også her er der ahorn laminatgulv under tæpper – ét værelse har plankegulv under tæpperne. 2 værelser har indbyggede skabe og overalt er der pæne lofter og vægge.

Huset er facaderenoveret i 1987 og løbende malet og sidst malet i 2018 og 2020 med en meget holdbare silikatmaling, og alt fremtræder MEGET vedligeholdt og i orden. Det sidste som er foretaget er, at loftet er efterisoleret, således at der nu er 300-400 mm og ny gangbro. Alle el-installationer er løbende skiftet af autoriseret installatør, og alle husets afløb/kloakrør er skiftet til pvc rør ca. 1992. Originalt tegltag er blevet understrøget og er i god stand. 

Ord med orange tekst er aktive links.

Til Ringsted bymidte har du 10 minutter på cykel, hvor du også finder alle former for indkøb. Er du til motion og sport er Ringsted Sports Center og Svømmeland også 10 minutter væk og Ringsted Station når du på 5-10 minutter på cykel, hvor den nye hurtigbane til KBH er – det tager kun 28 minutter! København når du på 40-50 minutter i bil. Trænger du til oplevelser, så kan de store skove ved Haraldsted og Skjoldenæsholm anbefales, og det er også her du finder mountain bike spor eller du kan vælge det nye bynære MTB spor ved kassernegrunden/motorvejen. Overfor sportscenteret har du bibliotek/borgerservice som arrangere gode foredrag og arrangementer for alle alderstrin. 
 
I Ringsted er der de seneste 10 år kommet flere ungdomsuddannelserer og der er flere skoler at vælge imellem, og mange unge kommer fra et stort opland for at tage ungdomsuddannelser i Ringsted. Det giver et godt miljø for ungdommen, som sammen med resten af byen ofte besøger Ringsted Festival
 
Den store garage eller værksted har seperat indgang og stor skydeport, og vil være et eldorado hvis du kan lide at skrue på biler, motorcykler eller bare har en anden pladskrævende hobby – måske du har et erhverv hvor et godt værksted/lager er påkrævet. I denne bygning står træpillefyret så der vil altid være lunt når du har brug for det, og er det ikke nok, så er der en lovligt installeret kalorifere koblet til fyret. Denne bygning har godt bølgeeternittag og nymalet akustik lofter og støbte gulve. Der er indkørsel/gårdsplads med hårdfør god belægning af SF-sten – det er også et godt legeområde for børn, og et fint sted at nyde de sidste solstråler om aftenen. 
 
Haven ligger dejligt ugenert mod syd og er hensigtsmæssigt tilplantet og let at holde. På den østlige side af huset er 2 udhuse med flisebelægning, hvoraf det ene benyttes til træpiller og det andet til opbevaring af havemøbler, havetraktor, redskaber, cykler mv. Der er tænkt på det hele, og der kan let skabes overblik og orden.
Sidste rum er en tør kælder på 25 m2 med udvendig trappe fra terrassen – altid tør og brugbar.
 
Ring til Ulrich på 5115 0535 hvis du vil vide mere eller booke en fremvisning.
Facebook
Facebook
Twitter