Ring til os: +45 21 22 10 82

Skøn ejendom med mange muligheder i herlig natur – tæt på Bisserup

Swipe til siden for at se flere billeder.

Skøn ejendom med mange muligheder i herlig natur – tæt på Bisserup

Ejendommen ligger smukt i det bakkede landskab med ryggen op imod skoven og ud imod de åbne marker – 1,9 ha til oplevelser og måske et dyrehold

Den eventyrlige oplevelse starter, når du går ind igennem vognporten til den særlige ejendom. Her er både en finurlig forretning med varelager og en godkendt teltplads “Sov Ude i Rude” med 6 luksustelte og en god indtjeningsmulighed – i 2021 var den på ca. 154.000 for telte alene.

De gode og højloftede udlænger er i rigtig fin stand, og er indrettet butikslokaler med brugskunst og vintage møbler, slyngelstue til foredrag og vinsmagning, stort højloftet lager i laden, værksted og andre disponible rum. En fantastisk overdækket terrasse til de varme aftener, hvor du føler dig hensat til prærien.

Spændende små stier, flotte kig, særpræget have samt masser af natur og hygge præger denne helt særlige ejendom. Her er plads til at du kan lave dine egne markeder på den store og hyggelige gårdsplads. Omkring ejendommen er der gode P-forhold.

Dejligt og veldisponeret stuehuset som er muret i gule sten, som har vinduer, køkken og pillefyr, som er udskiftet i 2011. 

Haven er et kapitel for sig, her er mange hyggelige små kroge og pladser med fin udsigt over markerne, store flotte træer, heraf mange frugttræer – en oplevelse at gå på havevandring.

Tryk på de orange links og bliv inspireret til dit nye lokalområde.

Sov ude i Rude – det hedder teltpladsen, som ligger i en lille granplantage på ejendommen. Her er 6 store luksustelte på fast bund, hyggeligt indrettede med faste senge, et lille bord og 1-2 stole. Hver telt har sit eget navn og sin egen plads i skoven med bord, bålsted og flot kig til marker, skov og landskab. Et fællesområde med stor bålplads, spiseområde og opbevaring runder teltpladsen. Ved teltpladsen bor også hønsene, som er underholdende at kigge på, og så har du altid friske æg. Til teltpladsen hører også 2 toiletter og et simpelt udendørs bad. Så drømmer du om at drive egen luksuscamping, så er det her du kan udleve drømmen, for det hele følger med i handlen af ejendommen.

Den meget hyggelige gårdbutik er et skønt sted at gå på opdagelse, her er stemning, gode tilbud, lopper og vintage i skøn blanding. Der er installeret en brændeovn i butikken, så du kan holde varmen og hyggen på kolde dage.

Når du ikke lige hygger dig på din ejendom i Rude, som er en lille landsby med 376 indbyggere med godt fællesskab og gode lokale ildsjæle, så kan du nyde de omkringliggende herligheder. Din ejendom ligger lige i smørhullet med 5 min. til Bisserup, 16 min. til Skælskør, 15 min. til  Karrebæksminde. Bisserup er hyggelig gammel fiskerby, med flere gode restauranter, indkøb, hyggelig havn og en dejlig badestrand. Havnen og de små gader i Skælskør – Solskinsbyen som den kalder sig – oser af hygge og god stemning. Her er en lækker fiskebutik på havnen, flere restauranter og du kan nyde livet på havnen med de mange lystsejlere, som hver år besøger den hyggelige by. Her er et fantastisk miljø og sammenhold for byens kunsthåndværkere, som hvert år er med i arrangement Kunst i Pinsen, hvor du kan besøge værksteder, udstillinger og blive inspireret og finde fine ting til din bolig. Karrebæksminde er en rigtig sommerby med masser af gang i den på havnefronten, restauranter og food-trucks, god slagter, en berømt bager – her er bare skønt. 

Tæt på ejendommen ligger slottet og godset Holsteinsborg Gods, som absolut er et besøg værd. Her finder du også den spektakulære natur ved Glænø, som har et fantastisk dyreliv på både fjorden og på øen, og et eldorado for vandrefolket. 

Skøn ejendom i herlig natur med forretningspotentiale – det er essensen af denne særlige mulighed.

Kontakt Land & Bolig for fremvisning på 2122 1082

TJEK BOLIGLÅN

Land & Bolig formidler salg af alle boliger og ejendomme på landet som villaer, landbrug, skove, nedlagte landbrug og vi sætter en ære i at yde vores sælgere og købere god service og stor faglighed. 

 

 

Facebook
Facebook
Twitter