Ring til os: +45 21 22 10 82

Stor byggegrund med fin beliggenhed i Skee – tæt på skole og med flot udsigt

Swipe til siden for at se flere billeder.

Stor byggegrund med fin beliggenhed i Skee – tæt på skole og med flot udsigt

I hyggelige Skee på Midtsjælland har du mulighed for at erhverve dig en jordbrugsparcel, hvor du kan bygge dit drømmehus. 

Grunden er beliggende i landzone, er 4309 kvm og du kan have et lille husdyrhold. Nuværende ejer har haft grunden i et lille års tid, men da drømmeejendommen dukkede op efter at de havde købt grunden, så må grunden nu blive til glæde for en anden familie. 

Nu kan du blive nabo til Skee Is, som producerer økologisk is. Som lokal kan du det meste af døgnet købe is i ismejeriet – vælg din is og læg pengene i syltetøjsglasset eller betal med Mobilpay – Nemt og skønt.

Økologi er centralt i området – inden for kort afstand finder du de bedste økologiske råvarer som du kan købe. Både Langebjergård og Krogagergård har gårdbutikker, hvor du kan forsyne dig med årstidens friske grøntsager, frugt og bær, godt kød og lækre specialiteter.

Du har næsten alt hvad du har brug for i lokalområdet – den gode skole Allindelille Friskole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og skøn natur. Her er mange muligheder for fritidsaktiviteter i det aktive lokalsamfund. Vrange Skov byder på en fed mountainbike bane, hvor du kan få din lyst til udfordringer styret – det er sjovt. Allindelille Idrætsforening tilbyder bl.a mandags-tæsk, yoga, fodbold og meget andet i egne faciliteter, både udendørs og indendørs.

Oplevelsesstien som bl.a. går fra Ringsted til Roskildevej er en oplevelse. Her kan du over 25 km nyde fantastisk natur, Haraldsted Sø, skove, mange afstikkere til både kulturelle, historiske og naturmæssige oplevelser.

Hvis du arbejder i København, så kan du komme til København fra Ringsted på bare 25 minutter, så du har stadig mulighed for at deltage i storbyens tilbud, uden at du bruger lang tid på transport. Ellers har du Ringsted, Hvalsø og Roskilde tæt på, som alle har mange kulturelle tilbud, som festival, musik, udstillinger og ikke mindst skøn natur med sø og skov. Nærmeste supermarked er i St. Merløse, hvor også lokaltog kører og det er indenfor cykelafstand.

Når du har hygget dig i din nye have, måske med lidt græsslåning eller leg med børnene, så trænger du måske til en dukkert – den kan du tage i Badesøen, som ligger i forbindelse med Haraldsted Sø. Du kan også sætte kajakken eller kanoen i vandet og stille drive afsted og opleve Haraldsted Sø på nærmeste hold, mens du nyder den medbragte mad og en god øl eller vin, som du har købt lokalt på Langebjerggård, som importerer biodynamisk vin.

Mulighederne er mange og her kan du opføre dit drømmehus i en hyggelig landsby med et skønt kig over markerne til smuk natur.

Kontakt Land & Bolig på 2122 1082 eller 5115 0535 og hør mere om mulighederne.

TJEK BOLIGLÅN

Facebook
Facebook
Twitter