Ring til os: +45 21 22 10 82

Store byggegrunde i Spragelse tæt på Herlufmagle

Swipe til siden for at se flere billeder.

Store byggegrunde i Spragelse tæt på Herlufmagle

Store byggegrunde i Spragelse tæt på Herlufmagle, hvor du kan bygge dit drømmehus midt i flot natur – Ja tak!

I den lille landsby Spragelse på Midtsjælland har du mulighed for at bosætte dig på en stor byggegrund –  en jordbrugsparcel. Grunden er ca. 3.900 kvm. Du må bygge maksimalt 250 kvm bolig, her foruden garage/carport og udhus/stald. Der er 4 grunde til salg i udstykningen – A, B, C og D.

Jorden har altid været dyrket som landbrugsjord, så det er den rene natur du kan erhverve, og har hidtil været en del af jordene tilhørende Viborggård. Muligheder og begrænsninger på grundene er reguleret i reglerne i lokalplan LZ.13 under Næstved Kommune – tidligere Suså Kommune. Grundene er under udstykning og alle beregninger/tal, herunder ejerudgift er anslåede beløb, da de faktiske beløb ikke kendes på nuværende tidspunkt. Hele jordstykket er opdelt i 4 store grunde. I den nye planlove er jordbrugsparceller ikke en mulighed i Danmark længere; her er nogle af de sidste!

OBS: Fra Næstved Kommune er det oplyst, at der kan dispenseres fra lokalplanens § 6.2, og boligen behøver således IKKE at have udnyttet eller udnyttelig tagetage, og skal udformes som et typisk landsby hus i 1,5 plan. Her kan du få en dejlig loftshøjde med loft til kip og dermed en fantastisk rumoplevelse.

Du har næsten alt hvad du har brug for i lokalområdet. Der er ca. 2,5 km til Herlufmagle, hvor der er en god skole Susåskolen eller Holmegårdsskolens afdeling i Fensmark og i Tybjerg er der en dejlig privatskole, som du kan læse mere om her Her er daginstitutioner, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter, herunder et herligt friluftsbad i forbindelse med Herlufmaglehallen og skøn natur. En mulighed for de mindste årgange er også Svalebækgård Landbørnehave – uhørt god børnehave. Her er mange muligheder for fritidsaktiviteter i det aktive lokalsamfund. Holmegård højmose er et naturmæssigt kapitel for sig med unik flora og fauna – bl.a. med ynglende traner – næsten som nærmeste nabo.

Hvis du arbejder i København, så kan du fra 2019 komme med den nye højhastighedsbane til København fra Ringsted på bare 26 minutter, så du har stadig mulighed for at deltage i storbyens tilbud, uden at du bruger lang tid på transport. Ellers har du Næstved tæt på, der har mange kulturelle tilbud med bl.a. musik, sport, erhverv og masser af indkøbsmuligheder. Nærmeste supermarked er i Fensmark eller Herlufmagle. Det tager ca. 17 minutter at køre til Vestmotorvejen og 19 minutter til Sydmotorvejen ved Rønnede.

Når du har hygget dig i din nye have, måske med lidt urtehave eller leg med børnene, så trænger du måske til lidt adspredelse – den kan du få f.eks. med kano på Susåen, udflugt til Gavnø Slot eller en tur på trætopbanen ved Camp Adventure i Rønnede. Det er også her det nye udsigtstårn åbner forår 2019.

Mulighederne er mange og her kan du leve et trygt liv og opføre dit drømmehus i en hyggelig landsby, og opleve den skønneste natur og årstidernes skiften hver dag.

Kontakt Ulrich Hjort Hansen på 5115 0535 og hør mere om mulighederne

TJEK BOLIGLÅN

 

Facebook
Facebook
Twitter