Ring til os: +45 21 22 10 82

Super hyggelig 4-længet ejendom – kun 10 min fra Slagelse

Swipe til siden for at se flere billeder.

Super hyggelig 4-længet ejendom – kun 10 min fra Slagelse

Super hyggelig 4-længet ejendom i landsbyen Bjærup – kun 10 min fra Slagelse

Du bydes velkommen til ejendommen via den gamle vognport og her åbner der sig et fantastisk hyggeligt gårdmiljø, som omkrandses af de 4 længer på ejendommen.

Den meget charmerende ejendom har en rigtig fin beboelse med stort dejligt køkken/alrum, hyggelig vinkelstue, 3 gode værelser og et stort dejligt badeværelse.

Stort disponibelt rum, som er velegnet til årstidens fester. Dejlig stald med 3 store bokse og 1 ponyboks samt hønsehus med hønsegård og sadelrum. God længe med plads til opbevaring, værksted eller lignende. Sælger disponerer over 2 folde, den ene er lejet og køber kan fortsat lejemålet og den anden har de rådighed over. Herudover er der en ridebane med grus på. Stor dejlig have med god plads til både køkkenhave, hygge og leg.

Her er plads til det mindre dyrehold hvis du drømmer du om at et par heste hjemme, får eller geder – eller bare god plads til din hobby.

Landsbyen Bjærup ligger sydvest for Slagelse ikke langt fra Sørbymagle og Flakkebjerg, hvor der både er indkøb og skole. Hvilebjergskolen ligger i Sørbymagle og Flakkebjerg Skole i Flakkebjerg, som ligger hhv. 4 og 5 km fra Bjærup. Du har 1 time med tog til København fra Slagelse St. hvor der er halv times drift.

Der er mange spændende udflugtsmål i området. Vikingeborgen Trelleborg ligger ved Slagelse og er absolut et besøg værd. Panzermuseeum East er museet for dig der kan lide det militære. Strandene ved Storebæltskysten, som er blot 20 minutter fra Bjærup. er Blå Flag strande, børnevenlige og hyggelige, alt afhængig af hvilken strand du vælger. Her er flere muligheder – Stillinge og Bildsø nord for Slagelse og Kobæk Strand syd for Slagelse og tæt ved hyggelige Skælskør, hvor der er en hyggelig havn med flere gode restauranter, en keramikfestival og kulturelle arrangementer i medborgerhuset.

Trænger du til mere storby, så er garnisonsbyen Slagelse et godt bud. Her er flere indkøbscentre, teater, biograf, mange specialforretninger og et hyggeligt torv midt i byen, hvor der er markedsdage. Slagese har er et meget aktivt kulturliv for både børn og voksne.

I Bjærup er du rigtig på landet med marker omkring dig. Er du til gåture i skoven, så er militærterrænet ved Antvorskov kaserne og de tilstødende skove smukke og varierede til både gå-, cykel- og rideture.

Alt i alt en rigtig dejlige lille ejendom med god beliggenhed, hvor du kan leve det gode liv på landet.

Kontakt Land & Bolig på 2122 1082 for fremvisning.

TJEK BOLIGLÅN

Facebook
Facebook
Twitter