Ring til os: +45 21 22 10 82

Referencer


Referencer

Vi vil gerne have glade kunder, som har lyst til at anbefale os til andre – vi kalder dem ambassadører. Vi er først tilfredse, når vores kunder er tilfredse. Ærlige og saglige tilbagemeldinger fra kunderne er det bedste, vi kan opnå.

Sægler Susanne har sendt os dette:

Jeg valgte Land & Bolig fordi det var vigtigt for mig at have en mægler med et godt lokalkendskab, så værdierne i området også kan “sælges”. Jeg er sikker på at det var med til at give bonus. Huset blev solgt på kun 1 måned, så prisen blev sat rigtigt og kvaliteten af billederne var god.

Derudover oplevede jeg et behageligt samarbejde med professionel og personlig behandling.

Sælger René siger om Land & Bolig

Kæreste Anne.

Du/I har simpelthen bare været fantastiske.
 
Jeg kunne simpelhen ikke have været mere tilfreds med den profesionelle tilgang som Land & bolig har ydet. De har hele vejen igennem udvist rettidig omhu og været ekstremt pligtopfyldende. Yderemere er jeg imponeret af den meget ærlige, forstående og personlige tilgang fra Anne. Jeg har følt at jeg har været i trygge hænder i hele forløbet og jeg kan klart anbefale Land & Bolig til andre.
 
Hilsen en meget tilfreds sælger.

Louise’s oplevelse med Land & Bolig

Vi valgte Land & Bolig, da vi skulle sælge vores landsted, og det har vi ikke fortrudt. Anne var faktisk den fjerde ejendomsmægler, vi havde ude at se på huset, og der var straks kemi. Når man sælger sit hus, er det selvfølgelig altid rart at få mest muligt for det, men vi stod i en lidt særlig situation og havde brug for et hurtigt salg, hvor vi ikke skulle slå for meget af. Anne havde fin forståelse for situationen og foreslog en salgspris på niveau med to af de øvrige mæglere (den sidste mægler var helt forvirret og foreslog halvanden million under). Der blev taget nogle superflotte billeder af ejendommen, og Anne hjalp virkelig med til at få huset til at præsentere sig bedst muligt. På blot tre uger var vores købere faktisk fundet, og selvom de (deres advokat) trak processen en del ud, endte vi med en ret flot liggetid for et hus af den kaliber. Og så blev der kun slået 2,3% af prisen. Samtidig var Land & Bolig den klart billigste mægler, vi var i kontakt med, og vi kan kun konstatere, at vi har fået valuta for pengene. Jeg vil til enhver tid anbefale Land & Bolig, hvis man skal sælge hus på landet. Det har jeg faktisk allerede gjort! – Louise.

Grethe og Ole  siger om Land & Bolig

Kære Land & Bolig
Vi er meget taknemmelige for at I kunne smide, hvad I havde i hænderne og hjælpe os på knapt en uge til at færdiggøre salget af vores landejendom.
Vi var kommet i en situation, hvor vores almindelige ejendomsmægler ikke længere magtede at hjælpe os.
Det var tydeligt, at han ikke vidste, hvad han skulle gribe og gøre i, hvorefter han forsøgte at få mig til at “klare ærterne”.
Men det syntes jeg ligesom ikke jeg var klædt på til.
Allerede da jeg havde den første samtale med jer, var jeg klar over, at I vidste hvad I talte om, og at I vidste hvordan vi skulle få løst de mange udfordringer.
Det var en lettelse at I var der til at “holde mig i hånden”. Det var nødvendigt for at det hele kunne blive klaret.
Tusind tak for hjælpen fra både køber og sælger.
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg varmt kan anbefale andre sælgere at benytte jer.
Mange lettede hilsener fra
Grethe og Ole
 
En anden kunde valgte at lave et facebook opslag og siger
 
                                       
 
Stig og Stina fortæller om Land & Bolig’s indsats
 
Som vi har talt om er vi meget tilfredse med den lidt uventede drejning som salgsprocessen tog her i starten af maj.
 
Det er på alle måder den bedste køber for os: En pris over udbudspris, hurtig overtagelse, en køber som vil give noget mere tilbage til lokalsamfundet og tilmed gøre et hæderligt forsøg på at bevare en faldefærdig ejendom med en lang historie og som nu kan fortælles videre.
 
Vi synes, at salgsprocessen er gået godt især i “2. halvleg” og på trods af de bump vi har mødt på vejen. Det har været en svær ejendom at sælge. Der har været plads til forskellige meninger og på trods af dette har vi haft en konstruktiv dialog omkring salgsstrategien. Det skærpede fokus og den nye pris her i foråret tror vi har været afgørende for det hurtige salg. Vi har fået en god opdatering undervejs og vi har mærket en ihærdig og positiv tilgang til opgaven på trods af afstand og et frustrende marked med mange “potentielle” købere. Der er leveret et godt professionelt resultat og med en interessant køber, som Land & Bolig måske kunne drage fordel af.
 
Vi håber jeres erfaringer og anstrengelser gjort med denne ejendom vil gavne jeres forretning fremover.

 

Facebook
Facebook
Twitter