Landbrugsejendom med historisk charme og naturskøn beliggenhed i Ringsted Kommune – et drømmeprojekt for den moderne landmand eller lystejendom for dig og dig og dig.
Velkommen til en sjælden og spændende slægtsgård med mulighed for at overtage en middelstor landbrugsejendom på 45,6 ha – Ågården, beliggende i den nordlige del af Ringsted Kommune, nær Ortved. Ågården har fået sit navn fra den idylliske å, der gennemskærer ejendommens jorde. Ejendommen kombinerer historisk charme med moderne landbrugsmuligheder og en enestående natur, der danner ramme om det perfekte landliv. Her får du både naturskønne omgivelser, et stort areal med mange muligheder og et solidt bygningssæt med udviklingspotentiale.
Beliggenhed og tilgængelighed
Ejendommens strategiske placering giver dig den perfekte balance mellem landlig ro og nem adgang til både større byer og motorvejsforbindelser. Du er kun 22 km fra Roskilde og har hurtig adgang til E20, hvilket gør det nemt at pendle til København, komme til lufthavn i Kastrup, Fyn eller Jylland, men samtidig kan du nyde livet på landet med nærhed til alt, hvad du behøver.
Jord og naturkvaliteter
Ejendommens samlede jordareal på 45,6 ha byder på smukke og varierede landskaber med et væld af naturmæssige kvaliteter. Fra de kuperede marker, hvor istiden har sat sit tydelige aftryk, er der betagende udsigt mange steder, og det rige dyreliv i området, herunder fasaner, råvildt, harer og et væld af fugle, gør ejendommen ideel for mange naturbrugere og til jagtinteresserede. Især de 3 små matrikler på ca. 5,1 ha, der grænser op til Kværkeby Fuglereservat, er et naturparadis med søer, engarealer og spredt beplantning. Her er fred og ro – et sted, hvor du virkelig kan mærke naturen tæt på. Det er også her der findes et kildespring, hvilket er en stor fordel såfremt ny ejer har kvæghold og lignende som skal sikres vand – også i tørre tiden.
Jorden er af høj kvalitet og velegnet til både planteavl og dyrehold, med overvejende JB6 – sandblandet lerjord, som er den mest eftertragtede jordbundstype for planteavlere. Der er også mulighed for at udnytte jorden til mere specialiseret drift, såsom økologisk landbrug eller specialafgrøder. Området er rigt på naturressourcer, og undergrunden kan gemme på værdifulde råstoffer som sten og grus, hvilket kan bidrage til en yderligere økonomisk gevinst i fremtiden. Der anslås at være 5-700.000 m2 råstof til indvinding og en nettoindtægt på det pt. udpegede interesseområde på ca. 6-8 mio kroner til ejer. Råstoffer afregnes mellem 10-15 kr pr. m3.
Bygninger med historisk charme og fremtidspotentiale
Bygningssættet består af en række funktionelle bygninger, som kan give både praktisk anvendelse og stor arkitektonisk værdi. Det fritliggende stuehus, opført i bindingsværk med rødt tegltag i 1800, fremstår med sin oprindelige charme, og trænger til en kærlig renovering. Her er mulighed for at skabe et hjem med moderne komfort, samtidig med at du bevarer den historiske karakter. Stuehuset har en uudnyttet tagetage, som giver mulighed for at udvide boligarealet.
De øvrige bygninger på ejendommen stammer fra 1929 og har tidligere været brugt som kostald, lade og svinestald. Med god loftshøjde er disse bygninger perfekte til opbevaring af maskiner, biler og andet udstyr, når nuværende inventar fjernes. Bygningerne har bølgeeternittage, hvoraf de fleste tage er udskiftet i 2012 og derfor uden asbest.
Den imponerende maskinhal (bygning 6), som blev opført i år 2000 efter en brand, er en moderne bygning på 501 m² med støbt gulv overalt. Den er ideel til opbevaring af store maskiner og landbrugsudstyr og har både høj rulleport i gavlen og dobbelt skydeport i sydsiden, som giver nem adgang for både store maskiner og daglig drift.
Der er også en sekundær bolig i bygning 3 (ca. 110 m²), som er indrettet til lejlighed. Denne bolig er dog ikke registreret/godkendt til boligformål, men den giver mulighed for at skabe en separat afdeling til fx teenagere, gæsteværelser eller AirB&B.
Muligheder for den rette ejer
Ejendommen har stor fleksibilitet og mulighed for videreudvikling. Den bortforpagtede jord på ca. 43 ha giver en stabil indtægtskilde og er ledig for ny ejer efter høst 2025, hvorefter du kan bestemme selv hvordan jorden skal udnyttes. Ejendommens jagtmuligheder er også en stor attraktion, og terrænet indbyder til varieriet jagt med både riffel og haglbøsse.
Derudover er der store muligheder for at udvikle ejendommens bygninger og landbrug på lang sigt – måske med en ekstra ny bolig, opførsel af stalde eller etablering af andet end traditionelt landbrug og ikke mindst råstofindvinding som afledt giver nye og ofte meget attraktive naturmuligheder.
Der er mulighed for at etablere el-lader til din bil, da der er lagt strøm ind til dette formål.
Et liv på landet med masser af muligheder
Beliggenheden mellem Jystrup og Vigersted giver nem adgang til både outdoor/landlige fornøjelser og moderne bekvemmeligheder. Du er tæt på store skovområder ved Haraldsted og Skjoldenæsholm, lokale aktiviteter og har et stærkt naboskab med et aktivt foreningsliv. I Jystrup finder du alt fra idrætsforening og daginstitutioner til den hyggelige Dagligbrugsen med bl.a. et stort udvalg af lokale økologiske produkter. Vigersted er en livlig landsby med folkeskole, SFO og et stærkt lokalråd, der arbejder for fællesskabet.
Haraldsted Sø og Skjoldenæsholmskovene ligger også i området og giver mulighed for naturskønne gåture, friluftsliv og du kan løse ridekort. Nævnes skal også Ringsted Oplevelsessti som er en 25 km lang natursti som slynger sig gennem det dejligste landskab med enge, søer, skove, overdrev og meget mere med adskillige interessante kulturhistoriske nedslagspunkter. Tæt på er også Humleores Skovdistrikt som løber videre til Dyndet og skovene omkring Svenstrup Gods.
Ringsted som du når på 6 km byder på mange oplevelser og handelsmuligheder. Bl.a. Teater & Kongrescenter – måske et af sjællands førende kulturcenter, Ringsted Outlet, Ringstedet og centrum med cafeer, restauranter og specialforretninger. Det er også i Ringsted du har mange ungdomsuddannelser, herunder gymnasium.
Med den nye togforbindelse til København, som kun tager 26 minutter, er det muligt at bo på landet og stadig pendle til storbyen.
Opvarmning sker via REKA fyr årgang 2015 som pt. fodres med korn, og REKA er top kvalitet og velegnet til landbrug. Solcelleanlæg 6 Kwh er opført under gruppe 6-ordning og der medfølger et nyt sæt solceller – 26 stk. eller du kan lave et nyt anlæg. Der er forbereder til el-ladestander og ejendommen har 60 ampere, så du har rigeligt med strøm til de fleste opgaver.
Kort sagt
Denne ejendom er en sjældenhed, som tilbyder en perfekt balance mellem landbrugsliv, naturskønne omgivelser og historisk charme i et særdeles attraktive område og med høje landskabsmæssige værdier. Den ideelle ejendom for den, der ønsker at bo i landlige omgivelser med masser af muligheder – uanset om du er på udkig efter et sted at drive landbrug, en hobbygård eller et liv tættere på naturen med bl.a. mulighed for skovrejsning.
Kontakt Ulrich på tlf. 51150535 for en fremvisning, og lad os hjælpe dig med at realisere dine drømme på landet på denne enestående ejendom – Ågården