Brændholtvej 20, 4350 Ugerløse

Virkelig velholdt og meget flot landejendom til livsnyderen, der gerne vil have en smuk og gennemrenoveret ejendom med nyeste energiløsninger.

Stuehuset har fået sort tegltag i 2015, alle vinduer er skiftet til 3-lags dannebrogsvinduer i sort træ/alu i 2015. Facader er renoveret, og der er fantastisk komfort med gulvvarme i både stueetage og på 1. sal.

I stuehuset er det meget store, lækre og rummelige køkken/alrum husets centrale rum, med indgang fra både det store velindrettede bryggers med skabsvæg, og fra den fine entré. Her er et skønt spisekammer, med plads til de store køkkenmaskiner eller hvad du ønsker at bruge pladsen til. Udgang til den store spisestue, som ligger som den midterste stue af de 3 stuer, som ligger ensuite. Den ene stue er idag opdelt i 2 værelser, men kan nemt reetableres til én stue. Hyggelig stor stue med fin udsigt over haven. Her er højt til loftet og et meget fint lysindfald i alle rum. Meget stort og gennemført badeværelse med både brus og kar fuldender stueetagens boligareal sammen med den sydvendte træterrasse som der er udgang til fra spisestuen.

Virkelig dejlig udsigt til alle sider og så er her bare rigtig pænt og ordentligt. Gårdspladsen giver mulighed for ugenerthed og læ, og her er plads til de store fester, hunde, små børn m.v.

På 1. sal er der en meget bred gang, som er indrettet med en bordplade i hele gangens længde, og her kan der laves lektier, stå en symaskine fremme, eller bare god plads til din inden dørs hobby. 4 store værelser og endnu et stort og lækkert badeværelse.

Den ene af udlængerne har været brugt som løsdrift til familiens heste, men der ligger et tegningsprojekt til indretning af en ekstra bolig i denne bygning, hvor der er ført rør frem til varmeløsning.

De øvrige længer er virkelig gode og nemt anvendelige. Der er en stald med 3 bokse, og plads til yderligere 2-3 bokse. Meget stor festsal, gode rum til opbevaring af mindre maskiner og en dejlig højloftet lade med store porte til de større maskiner.

En bygning væltede i stormen, og gulv og fundament er stadig til stede, og her vil det være oplagt at lave et stort orangeri.

På denne ejendom behøver du ikke at koncentrere dig om at skulle istandsætte – her er det hele gjort for dig.

De 3 længer har alle nye tagkonstruktioner og nye sorte tage af stål. Her er hønsehus, overdækket mødding og du kan ikke sætte en finger nogen steder – alt er bare fint og iorden. Det sidste med puds på facader ikke færdiggjort på udlænger.

Jorden er indrettet til folde, med en 18 m round-pen og så den vidunderlige sø, som har en lille ø i midten. Her er hyggeligt og fint alle vegne i den store ejendom, som egner sig til den store familie, måske til 2 familier eller dig der bare elsker at have god plads.

Denne herlige og charmerende ejendom ligger i Ugerløse, som er 8 km vest for Tølløse, hvor der er togforbindelse til København, 16 km syd for Holbæk, og 17 km nord for Sorø. Du har 7 minutter til motorvejen, og derefter 50 minutter til København.

Ugerløse er en fin lille by med både daginstitutioner, skole, fritidsordning, Brugsen, friluftsbad og så har du nem adgang til Syvendeskov lidt henne ad vejen.

Brorfelde observatoriet ligger også lige i nærheden, og er du til mere storby, så er Holbæk en oplagt mulighed. Her finde du specialbutikker i massevis, en meget hyggelig handelsgade, havnen med de gode restauranter. Det gode miljø er i højsædet ved den den gamle industrihavn havn i Holbæk, hvor der er etableret en dejlig badestrand lige ved siden af havnen. Der er også et stort skovområde ved Brorfelde med mange vandrestier.

Det er er super dejligt område, du kommer til at bo i. Du er så meget på landet og så alligevel så tæt på byen, at dine børn kan gå eller cykle i skole, eller tage bussen til de større byer, hvor der er flere forskellige ungdomsuddannelser, blandt andet på Sorø Akademi i Sorø, eller på Stenhus i Holbæk. Som ung er det nemt at komme omkring med offentlig transport.

Udover Kildedamsskolen i Ugerløse, er der flere gode privatskoler i både Tølløse – Tølløse Privat- og Efterskole, Sejrgårdsskolen, og i Sorø, hvor Sorø Privatskole holder til.

Er du på til oplevelser, så er der flere muligheder for en god dagstur. Der kan nævnes, Tadre Mølle, Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm, Andelslandsbyen Nyvang, Sagnlandet i Lejre og Maglesø. Området er spækket med skønne steder, og gode restauranter som f.eks. Herthadalen, Fasaneriet ved Ledreborg Slot, Skomagerkroen, Suri.

Du kommer til at bo lige midt i området med alle de herlige muligheder, så når du er færdig på gården eller på arbejde, så er det bare om at komme på tur! Du kan selvfølgelig også nyde aftensolen på din herlige terrasse med et køligt glas hvidvin og godt selskab.

Jeg tænker, at du blev inspireret til det gode liv på landet.

Ring på 2122 1082, så fremviser vi alle herlighederne for dig.

Land & Bolig

Land & Bolig formidler salg af alle boliger og ejendomme på landet som villaer, landbrug, skove, nedlagte landbrug og vi sætter en ære i at yde vores sælgere og købere god service og stor faglighed – Vi vil glæde os til at høre fra dig!

Solgt

  • Sagsnr. 201846
  • Ejendomstype Nedlagt landbrugsejendom/boliglandbrug
  • Boligareal 300 m2
  • Grundareal 33.961 m2
  • Energimærke A 2010
  • Plantegning Se plantegning
ER din bolig steget?

Book et møde

Mere om boligen

Bestil salgsopstilling til Brændholtvej 20, 4350 Ugerløse

Vi vil gerne have lov til at følge op på din henvendelse, og med din bestilling accepterer du, at vi kan kontakte dig telefonisk og på mail vedrørende denne ejendom. Vi kontakter dig ikke vedrørende andre ejendomme uden dit samtykke. Hvis du ikke kan acceptere ovenstående, kan du kontakte os på telefon 2122 1082

Vil du ud og se boligen?

Bestil fremvisning til Brændholtvej 20, 4350 Ugerløse

ER din bolig steget?

Bestil en gratis salgsvurdering