Klassisk rødstens-stuehus, charmerende og virkelig velholdt er nøgleordene for den vidunderlige ejendom
Rigtig god beliggenhed i et lille landsbysamfund i Soderup, og alligevel kun 1,2 km til stationen og handelsliv i Tølløse.
Hovedhuset er gennemrenoveret med tag fra 2001, og fremstår meget smukt og harmonisk. Det er et klassisk rødstens stuehus til en landbrugsejendom med smukke proportioner , symmetri og højt til loftet. Der er et par ældre længer, som fremstår i pæn stand. Fungerer idag som er værksted og gammel stald.
I 2018 blev en gammel bygning mod syd revet ned, og der blev opført en ny bygning på 50 kvm. Denne er isoleret i henhold til gældende krav, indrettet med køkken, toilet, stort disponibelt rum og en 1. sal. Bygningen indeholder nyere jordvarmeinstallation, som forsyner hele ejendommen. Bygningen er ikke godkendt til beboelse. Kan dog fint anvendes til atelier, klinik, kontor eller hvad du drømmer om at have god plads til. I forbindelse med denne bygning er der forberedt til et orangeri med støbt fundament. Det kan blive en fantastisk plet. Smuk udsigt over egen jord og andre oplevelser end i stuehuset. Bygningen blev opført med henblik på værksted. Benyttes nu af en teenager, og kan evt. i fremtiden ændres som anneks til beboelse.
Der er en passende have til ejendommen. På den ene side er den afgrænset af hæk og stuehuset med den hyggelige morgenterrasse tilbagetrukket fra vejen. Her der der ingen indblik til haven. På “bagsiden” af den nye bygning, er der en meget hyggelig terrasse. Her er den flotteste udsigt over egen jord og som er den mest fantastiske eftermiddags- og aftenplads til sundowner og grillhygge.
Stuehuset er meget smukt og smagfuldt istandsat med bl.a. nye flotte håndsnedkererede trapper, nye badeværelser, stort Invita køkken i åben forbindelse med spisestue og stue. I stueetagen er der en flot entré, stort badeværelse med brus, soveværelse, køkken/alrum, stue, bryggers og nedgang til en virkelig flot og praktisk og tør kælder med plads til opbevaring. Samtidig er det et stort rummeligt vaskerum med vaskemaskine.
I stueetagen kan det være en oplagt mulighed at lægge det store soveværelse sammen med spisestue/stue og på den måde opnå en virkelig stor og skøn stue med udgang til terrassen.
På 1. sal er der rigtig god plads med endnu et stort badeværelse med brus, 3 dejlige værelser og en meget stor møblerbar repos, hvor der i dag er en ekstra stue.
Her er charmerende og hyggeligt overalt og med en rigtig god stemning og alt er udført i gode materialer og godt håndværk.
Ejendommens jord ligger ved ejendommen og udgør 9,6 ha, som er bortforpagtet på en et-årig aftale.
Klik på de orange links og lær dit nye nærområde bedre at kende
På denne ejendom kan du leve det gode liv på landet, og alligevel tæt på Tølløse, kun 20 minutter fra Roskilde, 15 minutter til Holbæk, og 45 minutter til København.
På Google kan du finde ejendommen på Gamle Høbjærgvej 105.
Soderup er en landsby ganske tæt på Tølløse, hvorfra du kan komme til København på 45 minutter. Her er du tæt på naturen og alligevel tæt på Tølløse, som er en af de større byer i Holbæk kommune med 4.500 indbyggere. Tølløse har flere indkøbsmuligheder, rigtig gode skoler, efterskoler og daginstitutioner. Der er flere daginstitutioner, blandt naturbørnehaven Gl. Tølløse og Skovbørnehaven Lærkereden.
Byen er godt dækket ind med skoler. Her er både Tølløse Skole, Tølløse Privat- og Efterskole, Tølløse Slot Efterskole, Sejergårdsskolen. Musikskoler finder du på de fleste af skolerne. Kulturhuset no 1 byder på teater, koncerter, gåture og andre gode fællesskaber, som betyder meget for borgerne i Tølløse. Kulturhuset er borgerdrevet. Sport kan du dyrke i Tølløsehallen, i Tølløse Flyveklub, i tennisklubben eller i badmintonklubben, i gymnastikforeningen, i Algestrup Rideklub eller du kan vandre en tur i Tølløse Skov
Kultur og natur præger området. Et besøg på Tadre Mølle, som er en historisk vandmølle i Elverdamsdalen er absolut anbefalelsesværdigt. Her er flere aktiviterer i løbet af året, og den fine lægeplantehave passes af private. Er du til dagsudflugter, så er der mange muligheder. Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm, Ledreborg Slot, hvor den smukke golfbane også ligger. Sagnlandet i Lejre og mange mange flere dejlige muligheder. Andelslandsbyen Nyvang er et besøg tilbage i tiden. Trænger du til shopping og mere “storby”, så er både Holbæk og Roskilde skønne byer med masser af aktivitet, specialbutikker, lækre restauranter og liv i gaden.
Området er spækket med skønne steder, og gode restauranter. Herthadalen, Fasaneriet ved Ledreborg Slot, Skomagerkroen, Suri.
Bidstrupskovene byder på vandrestier, mountainbike ruter, badesø og flot natur. Her kan du få tilfredsstillet behovet for gode oplevelser i skoven. Skovene omkring Kongsdal og Torbenfeldt Godser er kuperet terræn, som er spændende at gå på opdagelse i.
Til din orientering, så har køber fået udarbejdet en byggeteknisk gennemgang og en elinstallationsrapport.
Der er mulighed for at tilkøbe 1,6 ha jord frijord, som er en selvstændig landbrugsmatrrikel, som støder op til ejendommens landbrugsjord.
Der er så meget godt at fortælle om dette skønne område. Her er aktive mennesker, der værdsætter deres by og værner om fællesskaberne.
Jeg tænker at du blev inspireret og får lyst til at se nærmere på denne herlige mulighed.
Ring til Land & Bolig på 2122 1082 og hør mere, eller bestil en fremvisning.
Land & Bolig formidler salg af alle typer ejendomme på landet på Sjælland og Lolland/Falster/Møn, og vi sætter en ære i god service og stor faglighed for vores købere og sælgere.
Har du – eller kender du måske én som skal sælge ejendom på landet, vil vi sørge for kompetent og ordentlig betjening.