Merløsevej 28, 4370 Store Merløse

Ejendommen:

Også lige på midtsjælland har du de bedste forudsætninger for et dejligt familieliv. Stuehuset trænger til nogen opdateringer og du har en hel overetage som du kan inddrage til boligareal så du kan få hobbyrum til billard, systue, yogarum eller hvad du drømmer om – her er i forvejen 2 værelser som var ok for 30 år siden. Alle vinduer og døre i stueplan er udskiftet 2012 og fremtræder i fin stand.
Tidligere ejer har etableret et moderne spise køkken (Vordingborg Køkken) og der er god plads overalt. Den store kombinerede opholdsstue og spisestue ligger midt i huset er er omdrejningspunktet – her er også installeret brændeovn og luft-t-luft varmepumpe. Herfra kan du gå ud i en stue med panoramavindue – bare skøn udsigt og videre ud har du en flisebelagt terrrasse.

Der er 2 indgange til boligen – én hovedindgang hvor der er trappe til 1. sal samt køkkenindgang. Og når du kommer ind gennem vognporten til gårdspladsen oplever du en rigtig hyggelig stemning og der er rigtig fin symmetri i bygninger og god sammenhæng – det hele giver et roligt miljø og god energi.

I stueplan er der 2 værelser, stor stue + mindre stue, køkken, bad/toilet samt bryggers og 1. sal har 2 værelser og resten er uudnyttet.

Ejendommen fremstår i røde mursten med gode fuger og facader, tag i robuste betontegl og øvrige længer er med hvidkalkede/malede facader, rød trempel samt rigtig gode ståltage fra 2017 og dermed fremstår bygningssættet som en samlet helhed og fremtræder pænt.

Udbygninger har været anvendt til grisestal og lader/maskinopbevaring og hovedparten af staldinventar er bortskaffet.

Der er installeret fibernet og kører du el-bil medfølger også en ladestander.

Ejendommens primære opvarmning er oliefyr (olietank står på terræn og er fra 2018) og sekundær 2 stk. luft-t-luft varmepumpe og brændeovn. Forrige ejer benyttede næsten ikke olie til opvarmning!

Ejendommen har tidligere været med et jordtilliggende på ca. 30 HA og sælges nu med et jord areal på ca. 6.000 m2, og vil dermed i fremtiden være en ejerbolig (villa). Der kan evt. være mulighed for mindre jord eller tilkøb af lidt mere jord. Ejendommen udstykkes i forbindelse med salg, og der skal forventes 4-7 måneders ekspeditionstid.

Muligheder:

Du er måske selvstændig håndværker, driver hundepension eller hundekennel, har brug for større rum til din hobby, anlægsgartner eller noget helt andet – men her har du de bedste forudsætninger for rigtig god og gratis reklameskilt ud mod Merløsevej.
OG så har du mulighed for at sætte dit helt eget præg på forbedringer i boligen, mens du kan være tryk ved alle øvrige bygninger for de er med super gode tage og tagkonstruktioner.

Tryk på de orange links og lær dit nye nærområde bedre at kende

Din nærmeste by er Stenlille (5 km) eller Store Merløse kun 1,5 km væk og uden for døren køre bussen – nemmere bliver det ikke. I St. Merløse har du Dagli-Brugsen og togstation som gør det let for alle at komme til og fra boligen. Skoler, SFO, børnehave samt idrætsfaciliteter er inden for 5 minutter – alt er lige i nærheden. Der er også mulighed for andre fritidsaktiviteter som dans, spejder, hundeskov og banko, og har du selv et forslag vil Lokalforum gerne hjælpe dig med at føre ideen ud i livet.

St. Merløse har skabt et godt lokalmiljø med bl.a. Lokalforum som aktiv spiller, og du er velkommen til at ringe til Kirstine som er formand og høre om udvikling i St. Merløse – lige nu er der ved at blive etableret en ny udstykning til parcelhusgrunde, som er med til at give energi og vækst.
I nærheden har du mulighed for en dukkert i Harladsted Sø, og er du mere til at se stjerner kan du besøge Brorfelde Observatorie lidt nord for St. Merløse. Til dem der ønsker en god travetur så er Allindelille Fredsskov noget helt særligt, eller den ca. 7 km lange tur omkring Gyrstinge Sø, og Allindemagle Skov, Ordrup Skov og Bonderup Skov er indenfor cykelafstand.
Handelslivet udfolder sig i enten Holbæk som er 25 km væk eller Ringsted som kun er 16 km væk. Det er også i disse byer du har et rigt café liv, torvedage og mange kulturelle arrangementer. Vestmotorvejen når du på ca. 12 minutter.
Området hører til Store Taastrup Sogn og har i alt ca. 1.800 indbyggere, og skolen har et stort opland. Og ejendommen er beliggende i Sorø Kommune.

Kontakt Land & Bolig for fremvisning på 2122 1082.

Vi glæder os til at vise dig ejendommen på Merløsevej 28

Land & Bolig

Land & Bolig formidler salg af alle boliger og ejendomme på landet som villaer, landbrug, skove, nedlagte landbrug og vi sætter en ære i at yde vores sælgere og købere god service og stor faglighed – Vi vil glæde os til at høre fra dig!

Købsaftale underskrevet, Nedlagt landbrug

ER din bolig steget?

Book et møde

Mere om boligen

Bestil salgsopstilling til Merløsevej 28, 4370 Store Merløse

Vi vil gerne have lov til at følge op på din henvendelse, og med din bestilling accepterer du, at vi kan kontakte dig telefonisk og på mail vedrørende denne ejendom. Vi kontakter dig ikke vedrørende andre ejendomme uden dit samtykke. Hvis du ikke kan acceptere ovenstående, kan du kontakte os på telefon 2122 1082

Vil du ud og se boligen?

Bestil fremvisning til Merløsevej 28, 4370 Store Merløse

ER din bolig steget?

Bestil en gratis salgsvurdering