I landsbyen Eggeslevmagle ligger denne helt særlige ejendom, som er en 4-længet, stor, meget flot og ekstrem velholdt og opdateret ejendom.
BOLIGEN
Her er kælet for detaljerne overalt, og alt er renoveret i de bedste materialer og til perfektion. Ejendommen opvarmes med luft/vand varmepumpe, og så er her den luksus at der er blødtvandsanlæg, som forlænger holdbarheden på dine hårde hvidevarer, vandhaner og væsentlig mindre kalk og i de områder hvor du bruger vand.
Boligen som tidligere var fritliggende stuehus til et landbrug er en særdeles flot rødstensbygning, klassisk og højloftet, og med de smukkeste buede vinduer i begge gavle. Boligen ligger som en del af det store velholdte bygningssæt med en fin vognport som danner indgang til den hyggelige gårdsplads. Her er flere gode kroge, så du altid kan finde sol og læ.
Stuehuset er stort med 350 kvm boligareal, super dejligt køkken alrum med udgang til den skønneste vestvendte terrasse med Holmegårdsteen og en stor lækker elektrisk markise. Fra terrassen er der nedgang til den store have, som er enkelt og smukt anlagt. I haven finder du også det lækre drivhus fra Villarb Garden, som forlænger sommerens hyggelige aftener, og sammen med børnenes lysthus danner sit eget hyggelige miljø og grill-plads. Haven besøges dagligt af bl.a. fasaner og råvildt.
I køkkenet er der nedgang til en renoveret og dejlig kælder, som er velegnet til opbevaring af vin, viktualievarer m.v.
Flot badeværelse i marmor med både brus og badekar.
Her er 4 store stuer – spisestue, stue med plads til store fester og jule aften, bibliotek med trappe og åbent til 1. sal, tv-stue og her foruden den tidligere hovedingang, hvor der både er et ekstra værelse og et fint gæstetoilet.
Førstesalen med de fritlagt bjælker har 4 meget store og velindrettede værelser og flot møblerbar repos/multimrum. Her er et lækkert badeværelse med flot skibsgulv til forælderafdeligen. Der garderobeskabe i alle værelser.
Smukt, lækkert og højloftet er nøgleordene for denne virkeligt dejlige beboelse.
ØVRIGE LÆNGER
Den ene længe mod øst indeholder stort disponibelt rum med adgang til hunderum med hvalpekasse og udgang til hundegården, som ligger på gårdspladsen. Her er en carport med 2 store parkeringspladser og endnu en vognport med adgang til bl.a. frugthaven. 1. salen på denne længe er forberedt til at den kan indrettes f.eks. til et stort lager.
Den anden længe mod nord er med et stort værksted med elektrisk rulleport på 110m2, som er højloftet og med tilstødende lager i 2 plan. Fra værkstedet er der adgang til kontor- og mødelokaler, toilet, bad, køkken/spisestue, og denne længe kunne nemt omdannes til beboelse. Der er gode trægulve i lakeret bøg og alt opvarmes med varmepumpe luft/luft.
Den tredie længe mod vest indeholder et stort skønt rum på 132 m2 til fest og farver, og med en herlig 1.sal, som i dag anvendes til atelier – her er insalleret 2 stk. luft-t-luft varmepunper. På den anden side af vognporten er der et bryggers/strygerum med brusebad, masser af skabe og god plads.
De 3 længer bærer præg af, at sælger har været meget omhyggelig med at istandsætte, vedligeholde og indrette længerne optimalt. Alle facader er renoveret og pudset op, bindingsværk er fornyet og velholdt, fuger på stuehuset er nu intakte, gode zink tagrender overalt – og sådan kan der kun siges godt om alle forhold på ejendommen. Fibernet er installeret.
Drømmer du om at have dit erhverv på ejendommen, så kan det uden problemer lade sig gøre, da længen med kontorafdeling og værksted har egen indkørsel og parkeringsplads bag ved ejendommen.
LOKALOMRÅDET
Ejendommen ligger i Eggeslevmagle, som er en hyggelig landsby med gårdbutik, som ligger lige over for ejendommen, her sælges grøntsager, blomster m.v. Her er forsamlingshus og mulighed for at dyrke idræt i byens idrætsforening. Skole og daginstitution ligger blot 4 km fra ejendommen. Skolebusen går igennem Eggeslevmagle.
I byen er der meget aktivt landsbyråd, som laver aktiviteter for børn og voksne året rundt.
Omkring ejendommen ligger kirkens jord, og der er en vandboring bag ved huset, og det betyder, at den jord, som ligger i umiddelbar nærhed ikke kan dyrkes, så du er omgivet af herlig natur, og der er slået gange omkring ejendommen, så du faktisk kan gå en lille tur rundt om din ejendom. Kirkens jord gennemskæres af en å, som du kan gå eller ride langs med, for ejendommens jord har bl.a. tidligere været udlagt til folde og hestehold.
Omkring ejendommen er der mange spændende udflugtsmuligheder, og du har blot 10 minutter til en af Sjællands bedste strande, Kobæk Strand.
Bisserup ligger blot 15 minutter væk, og er en fin gammel fiskerby, med bl.a. et par gode restauranter, indkøb, super hyggelig havn og dejlig badestrand.
Havnen og de små gader i Skælskør – Solskinsbyen som den kalder sig – oser af god stemning. Her er en lækker fiskebutik på havnen, flere restauranter, og du kan nyde livet her med de mange lystsejlere, som hvert år besøger den hyggelige by. Her er et fantastisk miljø og sammenhold for byens kunsthåndværkere, som hvert år er med i arrangement Kunst i Pinsen, hvor du kan besøge værksteder, udstillinger og blive inspireret og finde fine ting til din bolig. Skælskør er en aktiv by med mange aktiviteter året rundt. Her er græskarfestival, julemanden kommer sejlende når juletræet tændes, julemarked i det røde pakhus og keramikfestival er nogle af de mange årlige aktiviteter.
Karrebæksminde er en rigtig sommerby med masser af aktiviteter på havnefronten, restauranter, food-trucks, god slagter, en berømt bager – der er bare skønt og noget for alle aldre.
Ikke langt fra ejendommen ligger slottet og godset Holsteinsborg, som absolut er et besøg værd – ikke mindst den imponerende park og naturen omkring. Her finder du også den spektakulære natur ved Glænø, som har et fantastisk dyreliv på både fjorden og på øen.
Tæt på Skælskør har du Borreby Gods som hvert år arrangerer bl.a. teater, koncerter, høstfest og rundvisninger – måske én af danmarks smukkeste herreborge med voldgrave og alt fra middelalderen. Området langs kysten er et eldorado for vandrefolket, eller for dig som bare vil gå en fin tur en eftermiddag. Er også én af Sjællands største korridorer for trækfugle.
Det er et spændende område med mange muligheder, på en ejendom med fantastiske rammer, hvor du kan få det bedste liv og nyde livet på landet for dig og din familie.
Jeg tænker at du blev interesseret i den vidunderlige ejendom, og får lyst til at flytte ind med det samme – det kan du desværre ikke, for sælger ønsker ca. 6 mdr. til overtagelse.
Ring på 2122 1082 og hør mere om ejendommen, eller bestille en fremvisning.
Land & Bolig formidler salg af alle typer ejendomme på landet på Sjælland og Lolland/Falster/Møn, og vi sætter en ære i god service og stor faglighed for vores købere og sælgere.
Har du – eller kender du måske én som skal sælge ejendom på landet, vil vi sørge for kompetent og ordentlig betjening.