Skee Huse 21, 4100 Ringsted

Herlig ejendom med bedste beliggenhed i Skee – det er ingen overdrivelse.

Ejendommen ligger på en lukket vej, hvor vejen ender i Allindelille Fredsskov.

I 2005 til 2006 gennemgik ejendommen en gennemgribende renovering, så den idag fremtræder med pæne facader, tag, vinduer m.v.
Samtidig blev en tidligere stald renoveret, som i dag fremtræder særdeles brugbar til fester, overnattende gæster, multirum. Her er mulighed for den pladskrævende hobby. I den ene ende af bygningen er der forberedt til et kontor med den smukkeste udsigt over markerne.

Huset som oprindeligt er fra 1916 er bygget i mursten, nu med flot facade og mat sort tegltag, og staldlænge fremstår i samme kvalitet, og til sammen danner de to bygninger en flot ramme om den åbne og hyggelige gårdsplads med god beplantning. Boligen ligger flot i landskabet med let adgang til skoven, skolen og idrætsfaciliteter.

I huset bliver du budt velkommen i en meget rummelig entré med en pæn skabsvæg, fliser og gulvvarme. Her fra er der adgang til resten af huset samt til udhuset/vaskehuset, hvor også husets varmekilde og olietank står. Der er i alt 4 værelser, og stort dejligt badeværelse med brus og gulvvarme. Overalt er der skønt dagslys og særlig på 1. sal skal fremhæves en super udsigt til skov og marker. På 1. sal er der mulighed for etablering af badeværelse.

I den smukke natur omkring ejendommen leves livet, ligesom den tilhørende jord kan danne rammen om dit udeliv.
Fra køkken/alrum er der direkte udgang til en hyggelig terrasse, hvor der næsten altid er læ, og sol det meste af dagen. Alrum er i åben forbindelse med en dejlig stue med brændeovn, hvor der er plads til hele familien.

Dyrehold og plads til dig er der fin mulighed for i udhuse, lader og garage. Jorden omkring ejendommen som er på 2,5 ha, er i dag er udlagt med grøntsagshave, og frugthave med æble, kirsebær, pære, blomme og ferskentræer og vild natur, som fremmer biodiversiteten.

Tryk på de orange links og lær dit nye nærområde bedre at kende.

Allindelille Fredsskov ligger for enden af vejen – ca. 250 meter og mulighederne er mange for at ride udendørs – flere naboer har også heste. Fredsskoven har en helt specielle flora pga. de kalklag der er i skoven, og er fantastisk dejlig at gå ture i med højskov, mose og søer.

Områdets friskole er Allindelille Friskole – det er en fantastisk skole og den ligger bare 800 meter fra huset, så bliver det ikke nemmere at komme i skole. Dine eventuelle skolesøgende børn, kommer først i køen til den populære skole.

Skolen er i konstant udvikling og der er blandt andet etableret en multibane og et fælleskøkken, som blandt andet er til benyttelse for områdets beboere. I tilknytning til skolen er den lokale idrætsforening med mange gode motionstilbud for alle aldersgrupper. Vi kan anbefale mandagstæsk.

Lokalområdet er præget af aktive mennesker, som bl.a. sker i Haraldsted Allindemagles lokalråd. Herfra udspringer mange gode ideer og arrangementer. Lokalrådets side på Facebook, Flueblomsten, er der hvor du kan holde dig orienteret om, hvad der sker i området. En gruppe af områdets beboere mødes f.eks. den 1. og 3. torsdag i måneden til strik, nørkling og hygge i konfirmandstuen i Præstegården i Haraldsted. 1-2 timers uforpligtende hygge, hvor du lige kan mødes med naboerne og holde dig opdateret. Og har du gode ideer til aktiviteter i dit nye lokalområde, er de altid velkomne.

Der er så meget natur og kulturhistorie i området, bl.a. Ringsted Oplevelssti, Knud Lavards Kapel, Vrange Skov og Vesterskov samt alle skovene omkring Skjoldenæsholm. Landsbyen Jystrup har desuden en Dagligbrugs og ellers vil du formentlig foretage indkøb til/fra arbejde eller i St. Merløse.

Nærmeste større by er Ringsted hvor du har alt – shopping, Outlet Center, lækker svømmehal, Ringsted Teater/Koncertsal, bibliotek og meget meget mere – og ikke mindst det flotte og nyrenoverede torv. Ringsted Kommune er den kommune i Region Sjælland som pt. har den største tilvækst både i antal indbyggere og arbejdspladser så der sker noget her.

Fra Ringsted er der togforbindelse til København via Køge Nord, hvor rejsetiden kun er 28 minutter – nemt og hurtigt, for dig der arbejder i Kbh.

Kom og lad dig forføre på Skee Huse – du kan også tage en is fra Skee Ismejeri, som har åbent stort set hele døgnet.

Kontakt ejendomsmægler Anne Klee på 2122 1082 og hør mere om denne dejlige ejendom.

Land & Bolig formidler salg af alle typer ejendomme på landet på Sjælland og Lolland/Falster/Møn, og vi sætter en ære i god service og stor faglighed for vores købere og sælgere.
Har du – eller kender du måske én som skal sælge ejendom på landet, vil vi sørge for kompetent og ordentlig betjening.

Land & Bolig

Land & Bolig formidler salg af alle boliger og ejendomme på landet som villaer, landbrug, skove, nedlagte landbrug og vi sætter en ære i at yde vores sælgere og købere god service og stor faglighed – Vi vil glæde os til at høre fra dig!

Landejendom, Solgt

ER din bolig steget?

Book et møde

Mere om boligen

Bestil salgsopstilling til Skee Huse 21, 4100 Ringsted

Vi vil gerne have lov til at følge op på din henvendelse, og med din bestilling accepterer du, at vi kan kontakte dig telefonisk og på mail vedrørende denne ejendom. Vi kontakter dig ikke vedrørende andre ejendomme uden dit samtykke. Hvis du ikke kan acceptere ovenstående, kan du kontakte os på telefon 2122 1082

Vil du ud og se boligen?

Bestil fremvisning til Skee Huse 21, 4100 Ringsted

ER din bolig steget?

Bestil en gratis salgsvurdering