Skeevej 73, 4370 Store Merløse

Murermestervillaen på Skeevej med den smukke udsigt, var engang en meget flot og velproportioneret ejendom med fine detaljer.

I dag fremtræder ejendommen med mangelfuld tagbelægning, manglende gulve og indervægge, der er intet køkken og der er et lille badeværelse.

På første sal er der 3 værelser, alle i meget ringe stand med gammel beklædning i Celotex og mangelfuld beklædning.

Som du sikker har opdaget, så er dette et håndværkertilbud, men ejendommen har de fineste ydre rammer, så det kan igen blive en smuk villa med plads familien der gerne vil bo i en lille landsby med nem adgang til naturen, tæt på daginstitutioner, fritidsaktiviteter og skole.

Skee er en hyggelig by nord for Ringsted, hvor blandt andet Skee is holder til. Det er her vi henter egnsdesserten – den lokale skønne økologiske is fra Skee Is, som stort set har døgnåbent., og du kommer til at bo lige skråt over for.

Ejendommen er et dødsbo, og bliver solgt med ansvarsfraskrivelse.

Ejendommen ligger på en stor grund på 946 kvm, og ligger lidt højt over vejen, som mange vil se som en fordel.

Haven, som er bag huset, er nabo til en fold, og delvis bevokset. Haven giver rigtig gode muligheder for privatliv, terrasse, gril, hygge og leg til børn.

Udhuset er pt opdelt i 3 rum, og taget trænger også her til en kærlig hånd.
Ejendommen ligger smukt på linie med de andre ejendomme på Skeevej, og med den fineste udsiger over marker og til Allindelille Fredsskov.

Tryk på de orange links og lær dit nye nærområde at kende.

Skoven er ejet af Danmarks Naturfond. Floraen i skoven er helt særlig på grund af den kalkrige undergrund. Her vokser blå anemoner og en fjerdedel af Danmarks plantearter findes her. Her er den sjældne orkidé Flueblomsten, som områdets Facebook gruppe er opkaldt efter. I forlængelse af Allindelille Fredsskov ligger Myrdeskov og Kastrup Skov.

Det er et helt særligt sted du kommer til at bo – det er et godt og hyggeligt lokalsamfund, hvor man kærer sig om hinanden og har et godt sammenhold.

Ejendommen ligger i Skee landsby med ca. 40 husstande, som en del af Haraldsted-Allindemagle sogn og i landsbyklyngen Søskovlandet. Haraldsted kirke er omdrejningspunkt for mange aktiviteter i sognet, både af kirkelig og kulturel interesse, for børn, unge og voksne. Der er de sidste 5 års tid flyttet flere børnefamilier til Haraldsted, Allindelille, Stestrup og Skee – byen hvor spejderne holder til, områdets idrætsforening og daginstitution.

Her er bare rart og trygt at bo. I området finder du også Vrange Skov , Haraldsted Skov og Vesterskov, som bl.a. byder på en sej mountainbikebane med masser af udfordringer samt shelters og bålpladser. Den fantastiske Ringsted Oplevelsessti som strækker sig over 25 km igennem Ringsted Kommune, er der adgang til i Haraldsted. Smuk og betagende gå- eller cykeltur med masser af natur og kulturhistorie, blandt andet langs Haraldsted Sø, gennem skove og slugter, dæmning og flotte enge. Kajak- & roklub og fiske- og vinterbade klubben ligger for enden af søen, så der er god mulighed for at få en skøn aften- eller morgentur ved søen, hvor du kan nyde det rige fugleliv. Sidste skud på stammen er en udendørs motionsbane og fuglekikketårn. Det hele kaldes lokalt for Søsportshjørnet.

Lokalrådet i sognet er meget aktivt og afholder flere arrangementer året igennem, og du finder dem på Facebooksiden Flueblomsten. I september måned i lige år holdes der Haraldsted by night – hele dagen, hvor mange virksomheder/gårdbutikker m.m. i sognet kan holde åbent.

I lokalområdet findes Allindelille Friskole som har stor succes og der er i tilknytning til skolen SFO og børnehave. Senest er der kommet overbygning i 2019 og i 2020 en multibane i forbindelse med skolens øvrige idrætsanlæg. Ved siden af skolen ligger idrætsforeningen med flere forskellige tilbud, bl.a. fodbold, yoga og mandags-tæsk.

Bussen kører lige uden for døren til både Ringsted og Allindelille Friskole.

Her kan du skabe de bedste rammer for dig og din familie.

Kontakt Land & Bolig på 2122 1082

Land & Bolig formidler salg af alle typer ejendomme på landet på Sjælland og Lolland/Falster/Møn, og vi sætter en ære i god service og stor faglighed for vores købere og sælgere.
Har du – eller kender du måske én som skal sælge ejendom på landet, vil vi sørge kompetent og ordentlig betjening.

Land & Bolig

Land & Bolig formidler salg af alle boliger og ejendomme på landet som villaer, landbrug, skove, nedlagte landbrug og vi sætter en ære i at yde vores sælgere og købere god service og stor faglighed – Vi vil glæde os til at høre fra dig!

Lignende søges, Solgt

  • Sagsnr. 201881
  • Ejendomstype Villa
  • Boligareal 118 m2
  • Grundareal 946 m2
  • Energimærke Udarbejdes ikke
  • Plantegning Se plantegning
ER din bolig steget?

Book et møde

Mere om boligen

Bestil salgsopstilling til Skeevej 73, 4370 Store Merløse

Vi vil gerne have lov til at følge op på din henvendelse, og med din bestilling accepterer du, at vi kan kontakte dig telefonisk og på mail vedrørende denne ejendom. Vi kontakter dig ikke vedrørende andre ejendomme uden dit samtykke. Hvis du ikke kan acceptere ovenstående, kan du kontakte os på telefon 2122 1082

Vil du ud og se boligen?

Bestil fremvisning til Skeevej 73, 4370 Store Merløse

ER din bolig steget?

Bestil en gratis salgsvurdering