Ring til os: +45 21 22 10 82

Dejlig og velbeliggende ejendom tæt på Ringsted med plads til hestehold

Swipe til siden for at se flere billeder.

Dejlig og velbeliggende ejendom tæt på Ringsted med plads til hestehold

Dejlig og velbeliggende ejendom tæt på Ringsted og Store Merløse – 10 min til motorvej og dermed 1 time til KBH. 

Ejendommen består af et etplans stuehus fra 1974, som er bygget sammen med det gamle stuehus, som har en 1. sal på. Det gamle stuehus trænger til en stor renovering. Det nyeste stuehus er et originalt stuehus med stor entré, hyggelig vinkelstue med en overdækket terrasse, som nemt kan inddrages i stuen. Stort spisekøkken, 3 gode værelser og et rigtig flot originalt badeværelse med både brus og badekar. 

I baggangen er der et opbevaringsrum, en stor og rummelig gang med plads til vaskemaskine og tørretumbler samt opbevaring. Det gamle stuehus indeholder en stor garage, et gammelt badeværelse og en 1 sal. 

Længen indeholder en rigtig fin stald med plads til 6 heste. Der er gravet ud og støbt nyt gulv, og etableret et dejligt isoleret sadelrum med varmtvandsbeholder og forberedt til vask. I den store højloftede lade er der endnu et sadelrum, en plads til solarie samt 4 meget store bokse. Det kan nemt omdannes til en stor lade med plads til wrap og hø, hvis du kun skal have dine egne heste stående.

Der er en roundpen med en diameter på 18 m. En sandfold som anvendes til ridebane og 2 meget store kuperede folde med et læskur til dyrene. Ejendommen ligger trukket tilbage fra vejen og samtidig højt, så her er en fantastisk udsigt over landskabet mod Haraldsted og Ringsted. 

Her er flere muligheder for at komme  ud i naturen på gåben, på cykel eller til hest. Mølleskoven ligger stort set for enden af din fold, men du skal lidt hen ad vejen og ind ad Skovvænget, så er du i skoven, som ejes af Den Suhrske Stiftelse og her kan du løse ridetegn eller blot nyde den dejlige natur. På den anden side af vejen ligger Ordrup Skov, hvor du også kan løse ridetegn.

I området imellem Store Merløse og Ringsted, er der mange muligheder for at komme ud i naturen og nyde det herlige landskab. I Ringsted er den fantastiske Oplevelsessti, som slynger sig igennem hele Ringsted Kommune lang marker, skov og søer. Gyrstinge Sø har en pragtfuld gåtur rundt om søen, som har et fantastisk dyreliv. 

Store Merløse er en stationsby på strækningen Slagelse – Tølløse, hvor du nemt kan komme videre til København, alternativet er bussen til Ringsted og 25 min til KBH eller til Odense. I Store Merløse har du alt hvad du har brug for, en Brugs, specialforretninger, skole, daginstitutioner m.v. Vil du have mere by, så er Ringsted en oplagt mulighed. Her er mange specialforretninger, Ringstedet og Ringsted Outlet og masser af kulturelle arrangementer i Kongrescentret eller som f.eks. Ringsted Festival. Stort lækket sportsanlæg med alle muligheder og et dejligt Svømmeland. Et stort flot torv med plads til udfoldelse præger midten af byen. 

Gode naboer og mange fællesskaber præger området, som også er et mekka for økologer. Her er flere udsalg af lækre fødevarer hos hos bl.a. Skee Is, Langebjerggård Frugtplantage og vinimport, Søtofte, som laver fantastisk mælk og yougurt, Kieselgården dyrker fantastiske grøntsager. 

Det er dejligt sted du bosætter dig, når du flytter til Ringstedvej 117 – så du kan godt begynde at glæde dig.

Ring til Land & Bolig på 2122 1082 og bestil en fremvisning af den dejlige ejendom. 

TJEK BOLIGLÅN

Land & Bolig formidler salg af alle typer ejendomme på landet, og vi sætter en ære i god service og stor faglighed for vores købere og sælgere.

Skal du – eller kender du måske én som skal, sælge ejendom på landet vil vi sørge for kompetent og ordentlig betjening og modtager gerne dit tip eller en henvisning.

 

 

 

Facebook
Facebook
Twitter