Ring til os: +45 21 22 10 82

Skønt dobbelthus med herlig beliggenhed ved skov og alligevel tæt på by

Swipe til siden for at se flere billeder.

Skønt dobbelthus med herlig beliggenhed ved skov og alligevel tæt på by

Skønt dobbelthus med herlig beliggenhed ved skov og tæt på Hvalsø og Lejre

Her er bare god stemning – først når du kører gennem den hyggelige landsby med smukke huse, gadekæret, og op ad grusvejen til huset som ligger hyggeligt og ud til åbne marker, moser og skov. Det næste er stemningen i huset – hyggeligt, bekvemt og overskueligt på 136 kvm.

Huset er opført i 1982 af gode materialer og med funktionel planløsning på en 700 kvm stor grund – og når du har åbne vidder så syner grunden væsentligt større end den er, og du har den fordel, at der ikke er så meget have at passe – det giver tid til at nyde livet og gode ture i skoven.

Særligt skal fremhæves et dejligt køkken etableret i 2019 fra HTH samt nyere bryggers fra Vordingborg Køkken og nyere vandvarmer fra 2018. Sammen med nyt egetræs plankegulv (XL plank natur Timberman) har denne ombygning givet boligen et velfortjent løft, og fra køkken er der nu åbnet til den kombinerede stue/spisestue, og skønt dagslys strømmer nu ind fra begge sider af boligen. 

Stuen / spisestuen er i hele husets længde, og med flere vinduer mod syd og med udgang til dejlig stor træ-terrasse – det er super nemt og du får lyst til at opholde dig mere ude så snart solen er fremme – særlig smelter ude og inde sammen i sommerhalvåret. Når vinteren banker på, kan du tænde op i brændeovnen, og det er både hyggeligt og en behagelig varme – du kan også udskifte til en træpilleovn, der selv starter når temperaturen daler – nemt og bekvemt.

Der er to indgange til boligen – hovedindgang med stor entré m/garderobe og depotrum samt indgang ved bryggers med mange opbevaringsskabe, vaskemaskine, tørretumbler og stor håndvask. Det hele er praktisk med flisebelægning holdt i lyse farver.

Husets badeværelse er i stueplan og er fra huset blev opført nu suppleret med nyere vaskemøbel.

Fra entré er der god trappe til 1. sal hvor der er 3 værelser og møblerbar repos/multirum. Det kan være her børn laver lektier sammen eller hygger med kammerater. Det kan måske også være her du kan have et kontor eller hvor symaskinen finder plads.

Første salen har 2 vinduer i den ene gavl i hver sit værelse og tagvinduer og der er den mest vidunderlige udsigt over landskabet.

På grunden har du en carport m/udhus samt mindre udhus til redskaber mv. 

Tekst med orange skrift er aktive links.

Du kan i haven benytte køkkenhaven, lave den større eller beholde græsplænen som den er – det er helt op til dig – du får også et hyggeligt drivhus. I haven er der nogle dejlige frugttræer og mod marken hæk – en have der ikke er anvendt sprøjtemidler på i 25 år. Du bliver dagligt belønnet med en vidunderlig udsigt til marker og skov, himlen og mosen. Fra huset kan du gå ad markvej til Bistrup Skovne, og komme videre til Hvalsø Hundeskov og på vejen komme forbi det særlige og freddede Særløse Ovedrev mellem kongestenen og gravhøje og videre til Skjoldenæsholm Skovene – det hele hænger sammen og er ét af sjællands store skov-massiver. Trænger du til en dukkert har du Avnsø badesø i kanten af Bistrup Skov. Du kan også følge Skjoldungestien til Ledreborg Skovene. Over hovedet på dig flyver ofte havørne, rørhøg, rød glente og andre rovfugle, og i haven kommer mange fugle og egern. 

Der er dejlig fred og ro i Skov-Hastrup – godt sammenhold med et flittigt bylaug, der for ca. 20 år siden fik gennemført en bevarende lokalplan som skal sikre landsbyen mod uønsket byggeri og bevare landsbypræget. Dette har også medført øget sammenhold og ejerskab til landsbyen, og kulturen tager man seriøst og arrangerer bl.a. fastelavn, høstfest, sankt hans mv. hvert år.  

Fra Skov-Hastrup har du kun 3,8 km til Hvalsø Station og i Hvalsø finder du alt hvad du har brug for. Skole, stor sportshal, fodboldklub, foreninger og en rigtig god SuperBrugs samt det nye forretningsstrøg Søtorvet med café, forretninger, fitness mv. Hvalsø og Særløse Kirker har et aktivt menighedsråd der arrangerer alt muligt i den godt indrettede sognegård og præst Anne Spangsberg sørger for interssant “underholdning” i bl.a. kirken. Der er cykelsti til Hvalsø.

Skov-Hastrup er en del af Lejre Kommune, og kommunen er en meget aktiv medspiller når det gælder bæredygtighed og økologi, hvilket sammen med mange rekreative muligheder i naturen trækker tilflyttere til kommunen. Lejre har gode visioner og har udgivet Vores Sted, om erhvervspolitik, bæredygtighed mv. Det er også i Lejere du har Ledreborg Slot med årlige arrangementer som bl.a. Livsstilsmesse, Julemarked, Trætop-bane, Slotskoncerter og meget andet. 

Er du til mountainbike så finder du ikke bedre sted at bo, for der er massere af gode stier, skove og MTB-spor i nærheden. 

Hvalsø Station er den sidste station (eller første om man vil) i HT området, med mange tog-afgange, så du kan komme hurtigt på arbejde. Motorvejen ved Roskilde når du på ca. 15 minutter, og du kan være i København på under 3 kvarter. 

Ring til Land & Bolig på 2122 1082 og book din fremvisning.

Land & Bolig er specialister i formidling af alle boliger på landet, landejendomme, skove mv. Vi sætter en ære i god betjening af vores sælgere og købere.

Facebook
Facebook
Twitter